Danmark - vi kan gøre det bedre!

Så er det af med fløjlshandskerne og på med arbejdshandskerne – for jeg er indigneret – altså vred, oprørt og forarget, IGEN! 

Jeg er indigneret. Ikke på Johnny. Ikke på hans fæller, ikke på udsatte og arbejdsløse, men på mig selv, mine fæller, på V og DF. Det er faktisk ikke nyt, jeg har prøvet det før. Det vil sige jeg kender til den følelse, der vækkes i mig, når jeg læser ”Johnny den kræftsyge-stodder´s” blog. Jeg har arbejdet sammen med den følelse det meste af mit arbejdsliv som hjemmehjælper og socialrådgiver. 

Vi har igennem et årti oplevet en stramning på sygedagpenge området, der gør livet svært for syge. Vi har oplevet, hvordan mistilliden til hinanden er vokset. Vi har været vidner til, hvordan fællesskabet og solidariteten er smuldret til fordel for egoismen og hvordan sociale problemer er blevet omdøbt og identificeret som personlige problemer.

Jeg er indigneret på mig selv, fordi jeg anser mig selv som et politisk aktiv menneske, som socialarbejder, som et menneske der tager vare på mine medmennesker – hvorfor har jeg ikke råbt højt nok? Hvorfor jeg har fundet mig i, at mine medmennesker behandles således? Hvorfor har jeg ikke gjort noget mere?

Jeg er indigneret på mine fæller. For hvorfor har vi ikke kunnet stå sammen og kæmpe hårdt imod de tendenser? Hvorfor har vi affundet os med at ”sådan er det bare? Hvorfor har vi ikke været solidarisk med de andre?

Og jeg er indigneret på V og DF fordi de vasker deres hænder og fralægge sig skylden og ansvaret for den mistroiskhed og mistillid, der præger Danmark og den danske lovgivning. 

Har de glemt, har vi glemt, at de faktisk igennem 10 år har arbejdet ihærdigt på en værdikamp, et opgør mod at vi dansker er solidariske med hinanden?

I Danmark er vi ca 5.581.000 indbygger og vi kan ikke engang hjælpe hinanden, være solidariske med hinanden, når nøden er størst – det gør mig indigneret. Danmark vi kan gøre det bedre!

Du kan læse om Johnny og hans blog her: 

http://avisen.dk/svar-til-johnny-den-kraeftsyge-stodder_183118.aspx

Vi må selv være den forandring, vi ønsker at se i verden.

Den store røde bøg ved Krogerup højskole

I en stille stund, har jeg sat mig under den store røde bøg i parken ved Krogerup højskole. Det er første gang jeg er på højskole og første gang, jeg er væk fra familien i en hel uge. Det er onsdag lidt over middag og jeg er nu halvvejs igennem min uge på politisk sommerhøjskole og tankerne flyver rundt i mit hoved. Her, under den store røde bøg, vil jeg prøve, at få styr på de tanker, der forstyrre min middagspause. 

Mine tanker kredser omkring spørgsmålet; Hvordan kan dagen i morgen blive bedre end dagen i dag? Det syntes jo nemt at finde på noget, som vil gøre dagen i morgen bedre end i dag. Fred i verden kunne jo være én ting. Det ville være så skønt, at vågne hver morgen og vide der er fred. Ingen frygt. Intet had. Kun harmoni og fred. En promenade langs Kolding Å ville også kunne gøre dagen i morgen bedre end dagen i dag. Forstil dig, at du slentrer hen ad promenaden mens ænderne pipper, solen skinner og kano-roerne glider langsomt og roligt forbi. Pragtfuldt.

Hvad kan vi lære af Mother Teresa

Et af mine store forbilleder er Mother Teresa, som viede sit liv til at drage omsorg for de fattigste af de fattige. Hun udviste uselvisk solidaritet, næstekærlighed og barmhjertighed over for mennesker i nød. Hun gav andre mennesker kærlighed, værdighed og respekt. Mother Teresa drog omsorg for mennesket.
  
Her i Kolding har vi jo helt andre tilstande og behov end dem, Mother Teresa så i Indien. Så det giver vel ikke menig at stille spørgsmålet: Hvad kan vi lære af Mother Teresa?

Når andre bliver trætte, bliver jeg ved...

Lad mig sige det med det samme – dovenskaben kommer over mig ligesom alle andre, men på nogle punkter er jeg en ”kriger”, fordi jeg ikke kan lade være

Når noget skal siges, så siger jeg det, om så hele verden hiver fat i mit skæg og siger, at jeg skal holde mund. Og om det så tager 1.000 år, vil disse ord nå dem de er beregnet til
Shams fra Tabriz, ca. 1245

Nogle mennesker er opvokset i familier, hvor fodbold, håndbold eller andet er blevet et kerneområde. For mig var det anderledes.

Igennem min barndom, har min mor ofte talt om, værdien i ”kæmp for alt, hvad du har kært” og den sætning har plantet sig til en drivkraft i mig. Min far har ofte talt om, vigtigheden i medmenneskelighed, respekt for mennesket og demokrati.

Vi skal ”trække op” i stedet for at ”trampe ned”

Jeg har ofte overfor mine børn sagt ”Adel forpligter”, det er selvfølgelig ikke fordi vi er adelige her i vores hjem, men fordi det er en talemåde, som handler om, at vi hver især har en moralsk forpligtelse til at udvise en dannet adfærd eller være et godt eksempel for andre og det vil jeg godt lære og præge mine børn til.

Altså lære dem at have en adfærd som udviser respekt og medmenneskelighed, jeg vil gerne at mine børn er et godt eksempel for god social adfærd og jeg vil gerne at de drager omsorg for dem som har det svært.

Jeg vil gerne være tossegod...

For mig er det en naturlov, at vi alle har ret til at være her på jorden, og at vi alle har ret til at blive behandlet med respekt og ligeværd. Derfor kæmper jeg for alle menneskers ret til at blomstre. Så kald mig bare tossegod...

Hjemme hos os bruger vi ikke gift eller andet ukrudtsmiddel, derfor er vores have et paradis for skvalderkål, mælkebøtter og padderokker. Min mand og jeg har valgt at være engageret i flere forskellige forhold, så som politik, foreningsarbejde og motion, så tiden til at bekæmpe de forskellige ukrudtsarter kan være knap.

Når hunden skal ud, solen skinner eller der er mild i vejret og jeg bevæger mig ud i haven, og jeg står og tager det ”kolde overblik” over havens tilstand, tænker jeg, ”giv op, det er håbløst. Du nåede det ikke sidste år, ikke i år og nok heller ikke de næste 5 år”, men alligevel, som en naturlov, bukker jeg mig ned og trækker, plukker og river ukrudtet op.

Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lade være!

Fattigdom – har følgevirkninger!

Inderst inde skammer jeg mig over debatten om fattigdom. Og ja, jeg kan ”brække mig” i forlængelse af denne skam. Så det at ”brække sig” er én ting jeg har tilfældes med MF Joachim B. Olsen – for jeg er ingen kuglestøder og har ingen fine titler i dette

Et klogt menneske sagde engang ”Selv om jeg ikke er enig i den herres synspunkt, vil jeg dø for hans ret til at have det ” sådan har jeg også i forhold til Joachim B. Olsens synspunkt. For det styrker Danmark og vores demokrati at vi har forskellige holdninger og det respektere jeg fuldt ud.

Det forhindrer mig dog ikke i at have en anden holdning, en anden opfattelse og en anden måde at tackle problemerne på. Min begrebsforståelse i forhold til fattigdom er afvigende i forhold til ”bræk mig” forståelsen.

Vi brækker os over to forskellige ting! Jeg brækker mig over Joachim B. Olsens udsagn og han brækker sig over min holdning til fattigdom.

Inderst inde... er vi store og små...

Længe leve forskelligheden

Er sandheden ikke i virkeligheden, at vi mennesker – både du og jeg - først og fremmest har brug for omsorg og brug for, at vi hjælper hinanden? Er det ikke netop i omsorgen, i kærligheden og i respekten, at vi mennesker vokser, gror og udvikler os, både som givere og modtagere?

Den spanske maler Picasso har engang sagt, at der blandt mennesker er langt flere kopier end originaler.

Jeg tænker, at vores tendens til at leve som kopier af naboerne skyldes, at vi er så bange for at skille ud ud fra mængden.

Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at leve op til andre menneskers forventninger.

Vi skal have respekt for vores medmennesker

Lyt med, når skønne Aritha Franklin kræver 'RESPECT'

Kolding skal være No.1

I 2020 skal Kolding være den by i Danmark, hvor borgerne er bedst til at trække hinanden op, give plads og rum til forskellighed og skabe grobund for, at hvert menneske får et respektfuldt liv

Af Helle Due Buchvaldt
Formand for Røde Kors, Kolding
Kolding ugeavis den 9.5.2012

Hvis jeg var den 11. interviewede person, der fik fornøjelsen af at tale om magt og indflydelse i Kolding, ville jeg være fortaler for at mere lykke, glæde og god energi i vores by.

Min vision er, at vi skal hjælpe hinanden til at udvikle Kolding til ”den bedste by på jorden”.  Kolding skal være No. 1.

Når jeg går gennem bygaden og nyder duften af forår, drømmer jeg i mit stille sind om, at vi i år 2020 kan sige:

”Vi i Kolding trækker hinanden op. Vi giver plads og rum til forskellighed i vores fællesskab. Vi bidrager hver især til, at hvert menneske får et mere respektfuldt liv”.