I 2020 skal Kolding være den by i Danmark, hvor borgerne er bedst til at trække hinanden op, give plads og rum til forskellighed og skabe grobund for, at hvert menneske får et respektfuldt liv
Af Helle Due Buchvaldt
Formand for Røde Kors, Kolding
Kolding ugeavis den 9.5.2012
Hvis jeg var den 11. interviewede person, der fik fornøjelsen af at tale om magt og indflydelse i Kolding, ville jeg være fortaler for at mere lykke, glæde og god energi i vores by.
Min vision er, at vi skal hjælpe hinanden til at udvikle Kolding til ”den bedste by på jorden”. Kolding skal være No. 1.
Når jeg går gennem bygaden og nyder duften af forår, drømmer jeg i mit stille sind om, at vi i år 2020 kan sige:
”Vi i Kolding trækker hinanden op. Vi giver plads og rum til forskellighed i vores fællesskab. Vi bidrager hver især til, at hvert menneske får et mere respektfuldt liv”.
På sådan en dejlig forårsdag er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den kraft, der ligger i medmenneskelighed, skaber grobund for både social og økonomisk vækst - og det skal vi satse på frem til år 2020.
Vi skal gøre plads til menneskelig udfoldelse og sikre, at det ikke kun er byens spidser, der sætter fremtidens dagsorden i avisernes spalter. Også alle de dejlige mennesker i vores by, der er knap så kendte, toneangivende, celebre og succesfulde har masser at byde på i kraft af deres personlighed, erfaringer og unikke livsperspektiver.
I Kolding skal vi se hver enkelt medborger som et menneske med ressourcer, som kan komme andre koldingensere til glæde og gavn.
For at Kolding kan blive No. 1 har vi i min optik brug for at udvikle helt nye mål for succes. Vi skal ikke bare flyde med strømmen i kølvandet på de større byer. Et at vores ambitiøse mål skal være, at der skal være plads til forskellighed forstået på den måde, at vi skal acceptere hinanden som vi er. Vi skal kunne rumme også de mennesker, der ikke til forveksling minder om os selv. Det er forskellighederne og nuancerne, der skal give Kolding kolorit og puste liv i byens udvikling.
”Hvis du dømmer mennesker, har du ikke tid til at hjælpe dem” er et citat af Mother Teresa, som dagligt er en inspiration for mig. For det er så utroligt let at dømme andre, for selv at føle sig bedre tilpas, når vi møder mennesker, der er lidt anderledes end naboen på den anden side af vores tætklippede ligusterhæk.
Koldings succes skal måles på vores evne til at rumme alle vores borgere og få det bedste frem i os hver især. Vi skal turde favne bredt, når vi står over for mennesker, der er anderledes end os selv og specielt mennesker, der er kommet ud i problemer, er syge, svage eller handikappede. Vi skal turde vise medmenneskelighed.
I Kolding skal vi investere i den menneskelige kapital, for selv om det er vigtigt med penge i kommunekassen, orden i økonomien og visioner for erhvervslivet, er alt dette ikke nær så meget værd, hvis vi ikke samtidig kan sikre, at alle mennesker i vores by har et respektfuldt liv. Og vi skal ikke kun gøre det for at hjælpe andre, men også for at glæde os selv. Undersøgelser dokumenterer, at vi hver især bliver gladere som mennesker og føler, at livet er meningsfuldt, når vi gør noget godt for andre og ikke er os selv nok.
Er sandheden ikke i virkeligheden, at vi mennesker – både du og jeg - først og fremmest har brug for omsorg og brug for, at vi hjælper hinanden? Er det ikke netop i omsorgen, i kærligheden og i respekten, at vi mennesker vokser, gror og udvikler os, både som givere og modtagere?
Af Helle Due Buchvaldt
Formand for Røde Kors, Kolding
Kolding ugeavis den 9.5.2012
Hvis jeg var den 11. interviewede person, der fik fornøjelsen af at tale om magt og indflydelse i Kolding, ville jeg være fortaler for at mere lykke, glæde og god energi i vores by.
Min vision er, at vi skal hjælpe hinanden til at udvikle Kolding til ”den bedste by på jorden”. Kolding skal være No. 1.
Når jeg går gennem bygaden og nyder duften af forår, drømmer jeg i mit stille sind om, at vi i år 2020 kan sige:
”Vi i Kolding trækker hinanden op. Vi giver plads og rum til forskellighed i vores fællesskab. Vi bidrager hver især til, at hvert menneske får et mere respektfuldt liv”.
På sådan en dejlig forårsdag er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den kraft, der ligger i medmenneskelighed, skaber grobund for både social og økonomisk vækst - og det skal vi satse på frem til år 2020.
Vi skal gøre plads til menneskelig udfoldelse og sikre, at det ikke kun er byens spidser, der sætter fremtidens dagsorden i avisernes spalter. Også alle de dejlige mennesker i vores by, der er knap så kendte, toneangivende, celebre og succesfulde har masser at byde på i kraft af deres personlighed, erfaringer og unikke livsperspektiver.
I Kolding skal vi se hver enkelt medborger som et menneske med ressourcer, som kan komme andre koldingensere til glæde og gavn.
For at Kolding kan blive No. 1 har vi i min optik brug for at udvikle helt nye mål for succes. Vi skal ikke bare flyde med strømmen i kølvandet på de større byer. Et at vores ambitiøse mål skal være, at der skal være plads til forskellighed forstået på den måde, at vi skal acceptere hinanden som vi er. Vi skal kunne rumme også de mennesker, der ikke til forveksling minder om os selv. Det er forskellighederne og nuancerne, der skal give Kolding kolorit og puste liv i byens udvikling.
”Hvis du dømmer mennesker, har du ikke tid til at hjælpe dem” er et citat af Mother Teresa, som dagligt er en inspiration for mig. For det er så utroligt let at dømme andre, for selv at føle sig bedre tilpas, når vi møder mennesker, der er lidt anderledes end naboen på den anden side af vores tætklippede ligusterhæk.
Koldings succes skal måles på vores evne til at rumme alle vores borgere og få det bedste frem i os hver især. Vi skal turde favne bredt, når vi står over for mennesker, der er anderledes end os selv og specielt mennesker, der er kommet ud i problemer, er syge, svage eller handikappede. Vi skal turde vise medmenneskelighed.
I Kolding skal vi investere i den menneskelige kapital, for selv om det er vigtigt med penge i kommunekassen, orden i økonomien og visioner for erhvervslivet, er alt dette ikke nær så meget værd, hvis vi ikke samtidig kan sikre, at alle mennesker i vores by har et respektfuldt liv. Og vi skal ikke kun gøre det for at hjælpe andre, men også for at glæde os selv. Undersøgelser dokumenterer, at vi hver især bliver gladere som mennesker og føler, at livet er meningsfuldt, når vi gør noget godt for andre og ikke er os selv nok.
Er sandheden ikke i virkeligheden, at vi mennesker – både du og jeg - først og fremmest har brug for omsorg og brug for, at vi hjælper hinanden? Er det ikke netop i omsorgen, i kærligheden og i respekten, at vi mennesker vokser, gror og udvikler os, både som givere og modtagere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar