Demokrati

Du skal have et valg
  
Demokrati var oprindeligt tænkt som folkets styre, sådan at beslutninger blev taget fællesskab på det lokale tingsted.

Da det blev for uoverskueligt, fik vi det repræsentative demokrati, hvor én fra egnen repræsenterede de andre.

Da det blev for ustyrligt, fik vi det, vi har i dag, politiker-enevælde, hvor det i realiteten er en lille håndfuld centralt placerede politikere, der sætter dagsordenen og træffer beslutningerne.

Men! Des større graden af centraliseringen bliver, des længere fjerner vi os fra demokratiets kerne: Borgerne.

Demokratiets kerne er, at beslutninger træffes af de mennesker, som beslutningerne berører, dem der skal bære konsekvenserne, hvad enten de er et gode eller til ulempe.

I dag bliver mange beslutninger truffet centralt af den/de siddende magthaver(e) uden hensyntagen til de, beslutningerne berører og til gavn for de få og stærke. Kernen i et demokrati er og bliver folket.

Det gælder i alle demokratiske processer såsom i politiske-, idræts-, humanitære foreninger som i skolebestyrelser, arbejdsplader og ved valg til folketinget, regionsrådet og byrådet.

Hvis vi borgere ikke stiller spørgsmål, debatter og forholder os aktiv med en kritisk tilgang til de folkevalgte risikerer vi, at den lille håndfuld af centralt placerede politikere træffer beslutninger, som kun tilgodeser dem selv og den gruppe de tilhører.

De der sidder på magten vil altid vælge den styreform, der er mest hensigtsmæssig i en given tidsperiode og det afgørende er ikke styreformen, men magthaverens moral og menneskesyn.

Derfor skal du have et valg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar