Rødt er smukt - 1. maj 2015

Her kan du læse min 1. maj tale - det tager kun 8 minutter. God læselyst. 
Det sagte ord gælder

Kære kvinder og kære mænd – velkommen til dette års 1. maj.

For 3. år i træk, har jeg været så heldig, at sige et par ord som folketingskandidat for socialdemokraterne her i Esbjerg omegn. Det er jeg meget glad for.

Tak for muligheden.

Rødt er smukt – er i år, min overskrift. Fordi

Jeg ønsker, at opmuntre jer - til at blive mere bevidste om solidaritet mellem mennesker og til i højere grad at udleve den. For når vi oplever solidaritet med andre, både med dem, som er nær os og med dem, som er langt fra os – bliver vores liv meningsfuldt.

Solidaritet er …

Oplevelsen af at høre til hinanden,

Oplevelsen af at være afhængige af hinanden

Oplevelsen af at være en del at et solidarisk fællesskab

Og på dette kendetegnes et sundt samfund.

Kære venner

I dag er det 1. maj - Arbejdernes internationale kampdag.

Og hold da op, hvor har vores forfædre kæmpet – hvilket også er kommet os til gavn.

De mødte talstærkt op, med deres røde faner og

Kæmpede for bedre arbejds- og levevilkår.

Kæmpede for et renere arbejdsmiljø og større politisk frihed.

Kæmpede for en bedre tilværelse.

Ja, de kæmpede for solidaritet og de røde faner var deres symbol.

De svageste skulle ikke lades i stikken, og de stærkest ikke være sig selv nok.

I over 100 år har arbejderne stillet faglige, politiske og økonomiske krav til regeringer og magthavere. Og selvom, mange krav er blevet indfriet, skal vi ikke stoppe. Vi skal også kæmpe, for vores børn og børnebørns skyld. 

Men kære venner – tiden er inde til at vi spørger os selv og hinanden om, hvad vi skal kæmpe for?

Vi må i gang med, at tænke over ”mening med livet”. Er det flere penge på kontoen? Højre løn? Flere biler? Der giver os en mening her i livet?

Eller er det …

Ordentlige arbejds- og levevilkår?

Et arbejdsmiljø vi ikke bliver syge af og større politisk frihed?

Tryghed, når vi af en eller anden grund falder ud af arbejdsmarkedet?

Bedre fordeling mellem hjem og arbejde, så vi får mere tid med dem, vi holder af?

Og vil det give mening, kære venner, tydeligt at sige:

De svageste skal ikke lades i stikken, og de stærkeste skal ikke være sig selv nok?

Vi kan være helt sikker på, at uden en rød regering – Vil der igen blive forringede arbejds- og levevilkår for os lønmodtagere. For de stærkeste vil, være, de rigeste og de vil være, dem selv nok.

Nu er jeg kommet til det tidspunkt i min tale, hvor jeg skal ”vække jer” – så I kan se, hvor gode vi socialdemokrater er og hvor dårlige de andre er. Jeg skal tale jeres sorg, vrede eller forargelse. Eller jeg skal ”brække mig” over et eller andet. Jeg skal fortæller, jer lidelseshistorier fra det virkelige liv.

Og tro mig, efter 13 år som socialrådgiver og som lokalformand for BEDRE PSYKIATRI har jeg mange historier. 

Jeg vil kunne fortælle jer, om mennesker, der må sælge ud af deres indbo og ejendele, fordi de har mistet retten til dagpenge eller på grund af sygdom - for mad og medicin prioriterer de trods alt, endnu. Jeg kunne fortælle jer, om mennesker, der ikke kan få førtidspension, selvom de ikke engang kan tage vare på sig selv. Fordi en eller anden har fået den ide, at funktionsevne er lig med arbejdsevne.

Hold nu op!

Bare fordi jeg kan trække vejret, gør det mig ikke i stand til at arbejde som respirator. 

Jeg kunne fortælle jer, hvilke konsekvenser det har for mennesker, når kontrol, regneark og pæne statistikker er i fokus. For det sker ikke kun i film, bøger eller USA – det foregår også herhjemme i Danmark. Alt sammen sande fortællinger, der omhandler virkelige mennesker, som lider og er i nød – her i Danmark år 2015. 

Jeg kunne fortælle jer, om det gevaldige bagslag, der vil komme, hvis vi alle er os selv nok og derfor

Ingen vil slås for kontanthjælpen, dagpengene, og alle de andre ydelser DA og deres politiske venner, vil have nedsat. Bagslag som i form af alt, for dårlig levestandard, for de mange berørte familier.

Og om den negative sociale arv, der utvivlsomt vil blive trukket i langdrag. Og inden vi ser os om, er vi tilbage til gamle dage.

Men kære venner.

Jeg tror mere på glæden. For ved I hvad? Glæden er aldrig destruktiv, den er aldrig ødelæggende.

Energien kan også komme fra vreden, men den vil en dag blive destruktiv. Og jeg ønsker ikke, at du – I, vores børn og børnebørn skal leve i et usundt samfund.

Da jeg var i starten af 30erne, fik jeg bevilget en revalidering. Jeg blev glad, taknemmelig og ydmyg. Det gav mig en fornyet tiltro til min arbejdsevne og muligheder. Og når det er godt for mig, hvorfor skulle det så ikke være godt for andre? Og de 5 år på revalidering, har jeg betalt tilbage via skat, frivilligt arbejde og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg tror faktisk, at vi alle har sådanne oplevelser …

- glæden ved, at kunne få dagpenge, da vi havde brug for det.

- Befrielsen ved, at kunne får sygedagpenge, under sygdom og gå til lægen uden at have penge op af pungen.

- Trygheden, ved at vide, vi kunne få hjælp til at komme videre, når arbejdsevnen ændres eller faldt fra.

- og tilliden til, at vi kan få et arbejde på ordentlige vilkår.

Et sundt samfund, skal vurderes på, hvordan vi passer på og hjælper hinanden.

Et sundt samfund skal måles på solidariteten.

For helt ærligt. Politik skal handle om dig om mig.Vores tryghed og tillid på individ, familie og samfundsniveau. Det giver ingen mening, hvis vi i hverdagen skal forholde os til statens betalingsbalancen og økonomiske regneark. Selvfølgelig er det vigtig, at holde øje med økonomien.

Men hvis vi ikke tør tale om, det er virkelig, giver mening i vores liv, mister livet sin mening og kontrol og regnemodeller tager over.Et sådan samfund ønsker jeg ikke. 

Jeg vil leve i et land, hvor vi kan mærke, den glæde

– der varmer vores indre, når vi igennem øjenkrogen kan se, hvordan pædagogen har tid til kærligt, at tage vores guldklumper op på sit skød. Trøste det, drage omsorg og lege sanglege. 

Jeg vil leve i et land, hvor vi kan mærke, den glæde

- der opstår, når vores halvstore børn kommer glad hjem fra skolen fordi lærerne, har haft overskud til, at se, høre og forstå dem.

Jeg vil leve i et land, hvor vi kan mærke, den glæde

- der rør vores hjerter, når plejepersonalet kærligt tager en ældre eller syg hånd i sin, for at yde trøst og lindring i en svær stund. 

Jeg vil leve i et land, hvor socialt status først og fremmest vurderes på måden vi behandler hinanden og hvor det, at dele med andre giver respekt og beundring.

Det er kernen i vores samfund. Det er her vi skal holde fokus. Det er gennem konkrete handlinger solidaritet, lever. Og Solidaritet starter indefra. 

Jeg ved godt, at det kræver mod, at tage den snak. Det kræver, at man ikke er medløber og tør gå imod den politisk elite og herskende klasse. Fordi det er så det er moderne, at politik handler om regneark og tal. Og vi vil så nødig skille os ud fra mængden. 

Men kære venner – jeg skal nok stå forrest. Og husk ”Viljen starter, når lysten holder op”

Jeg ved godt, vi socialdemokrater er ikke i mål. Det kommer vi aldrig. Der er plads til forbedringer.

Noget kunne vi ikke ændre i denne regeringsperiode og andet ændrede vi ikke. Og noget, som er gjort, skal gøres om. Ingen tvivl om det. 

Vi skal have ændret dagpengesystemet. Genoptjeningsperioden skal være kortere. Færre skal miste deres forsørgelsesgrundlag. 

Vi skal sikre trygge arbejdsplader til alle. Ud med social dumping og ind med ordentlige arbejdsvilkår og renere arbejdsmiljø. 

Vi skal sikre, at de syge, ældre, børn har en hånd, de kan tage fat i, når livet gør ond. Så op med normeringen på de offentlige velfærdsinstitutioner.

Og vi sikre vores demokratiske rettigheder. Love og bekendtgørelser skal være klare, korte og præcise. 

Og vi skal have politik uden spin. For ligesom samtalen holder op, når den ene part tænker på taktik – så holder vores demokrati op, når politikkerne tænker på strategier. Demokrati og social genopretning går hånd i hånd.

Kære venner

Det er på tide, at vi igen viser den styrke, folkets sammenhold har. For ved egen hjælp kan vi kun mose vold, men ved fælles hjælp kan vi springe over mure. Det er igennem fællesskabet og den fælles kamp, vi kan sikre social genopretning og vores demokratiske rettigheder. 

”Danmark tilbage til folket” – siger jeg bare. For frihedens, lighedens og solidaritetens skyld.

Og hvor skal pengene komme fra? 

De skal komme, fra en mere solidarisk omfordeling

De skal kommer, fra mere lighed i samfundet

De skal komme fra, bedre sociale og sundhedsmæssige forhold

… så ja, kald mig bare ”Røde Helle” – det vil jeg kun blive stolt af.

God kampdag