læserbreve og debatindlæg

Her kan du læse nogen af de læserbreve og debatindlæg, jeg har skrevet mens jeg har været folketingskandidat. Ikke alle er med, men jeg vil prøve at få så mange med som muligt. Du kan også finde nogen af dem som blogindlæg. Jeg kan desværre ikke huske hvor og hvornår de blev bragt i de forskellige aviser.

Læserbrev omkring salget af DONG

Fællesskabets El

Jeg ønsker ikke en teknisk debat omkring økonomiske og finanselle finurligheder, men en menneskelig, folkelig og sund fornuft-debat. Livet og hverdagen handler nemlig også om andet end kroner og ører.

Når dette læses er løbet angiveligt kørt – der er stemt og udfaldet blev et ja til salg af DONG-aktier til Goldman Sachs. Dertil vil jeg sikkert blive ”lagt for had” af andre socialdemokrater, men jeg skriver det nu alligevel, fordi jeg er opdraget til, at kæmpe for det jeg har kært.

Som så meget andet bør politikkerne og politikken vurderes på de handlinger, der gøres – stemmer de overens med det, som man har sagt, man stod for? – såkaldt troværdighed og kongruens. I forhold til DONG-sagen, har jeg meget svært ved at ”finde mit parti”, så jeg er en af de mange socialdemokrater, som siger nej til, at DONG-aktier skal sælges til Goldman Sachs.

DONG er et af de største danske kostbarheder og med god grund er mange danskere stolte af dette og bekymret over salget til GS. Og alle vi almindelige mennesker, med en hverdag fyldt op med arbejde, indkøb, madlavning og deslige, har ikke altid mulighed for, at følge med fra starten. Så drop venligst argumentet om, at ”vi er sent ude” – ja, det er vi måske, men det gør ikke vores modstand mindre eller falsk.

Vi almindelige danskere kender selvfølgelig heller ikke alle de økonomiske og finansielle finurligheder og spekulationer – vi kender derimod til ”sund fornuft”, for det er grundpillen i vores hverdag.

Derfor har vores fundament gennem tiden efter 1864 været bygget på andelstanken. Hvor hovedtanken er fælles ejerskab til væsentlige områder: vandværker, elselskaber, fælles frysehuse og mange flere. Og det har betydning for vores fundament, når en del af Danmarks største klenodier sælges til et investeringsselskab med et meget blakket ry med domicil i et skattely.

Herude i ”virkeligheden” er vi mange, som er af den holdning, at politisk må man aldrig frasige sig ansvaret og ledelsesretten for elforsyningen. Og skal man skaffe ekstra kapital til DONG - så er det mere moralsk og langtidsholdbart, at lade pensionsselskaberne investere i DONG fordi det er dansk kapital og fællesskabets midler. Overskuddet ved denne model går direkte til Danske pensionsopsparer og den danske statskasse. 

Læserbrev om diverse aktuelle temaer

Det klinger hult

Det klinger hult i mine ører, når nationalister fra andre lande vil til Folkemødet på Bornholm for at tale. Deres ideologi – nationalismen – er slet ikke relevant der. 

Nationalisterne er kun optaget af deres eget lands ve og vel men kræver stor respekt fra omverdenen. Hvorfor så trænge ind på vores gebet? Hvor er deres respekt for Danmark, danskerne og den danske kultur? Hvor er respekten for vores demokrati?

Det klinger hult, når de er indbudt. Dem, som har indbudt dem, er selv fortalere for en snæver nationalistisk opfattelse af Danmark.  De reagerer om nogen negativt på globalisering og mangfoldighed. Hvorledes hænger det sammen med, at folk fra andre lande så inviteres til at komme og tale… og på fremmede sprog?

Den eneste forklaring må være, at dagsorden er en anden. Jeg håber så sandelige ikke, at den skjulte dagsorden handler om at skabe frygt og vrede hos danskerne – for frygt og vrede i et samfund vil altid være destruktivt. Historien har kun alt for mange skræmmende eksempler på, hvad det fører til.

Læserbrev omkring velfærdssamfundet 

Danmarks fineste skat er vores velfærdsmodel

Jeg er super glad for, at regeringen med Socialdemokraterne i spidsen har vedtaget en lov til bekæmpelse af skattely og indfører Id-kort på arbejdspladserne.  Det gør kampen mod social dumping både bedre og nemmere. At højrefløjen vil afskaffe dette, hvis de får magt, som de har agt, siger alt om, hvor deres loyalitet rent faktisk ligger. Lige netop dette emne var sat på dagsorden ved LO´s fyraftensmøde den 11. maj i Ribe. 

Vores velfærdsmodel er nok det vi kommer nærmest Danmarks ”guldåre”. For velfærd og offentligt forbrug er ikke kun en udgift. Det er også en investering. Vi får et stærkere Danmark, når vi investerer i velfærden. Og vi får et bedre og tryggere Danmark.  

Mens Venstre og de andre borgerlige partier, har travlt med at male behovet for et ”moderne kontanthjælpsloft” og ”nulvækst” op så vi skal tro, at Danmark ikke længere har råd til et rimeligt velfærdssamfund, så drøftede skatteminister Benny Engelbrecht (s) og jeg samme med de mange fremmødte bekæmpelse af skattely og social dumping. Hvis højrefløjen er så økonomiske bevidste, som de gerne vil give indtryk af, så bør de rette blikket stift mod dette. For er der noget, som udhuler vores fælles velfærd, fremmer uligheden og hæmmer demokratiet, så er det netop skattely og social dumping.  Beregninger viser, at Danmark går glip af mellem 3 og 150 mia. kroner om året - til sammenligning er udgiften til kontanthjælp 86.672 mio. kroner om året (2012).

Det var et rigtig godt fyraftensmøde med mange flere end forventet. De røde pølser slap op, men debatten var bestemt livlig!

Da Danmark blev til en tandpastatube

Konkurrencesamfundet har fundet sit indtog på bekostning af vores velfærdssamfund. Nu er kommunerne blevet én stor købmandsbutik, som konkurrerer på floskler og fantasifulde tilbud.

I JV 19.1.2013 kan man læse, at kommuner bruger millioner på reklamekampagner, der skal lokke nye tilflyttere til. Dette er er allerede kendt fra uddannelsesinstitutioner, der bruger en del af deres budgetter på reklamekampagner på at få større markedsandele.

Umiddelbart kan det være svært at se det fornuftige i, at skattekroner bruges til at føre reklamekampagner, som vi kender dem fra producenter af vaskepulver eller tandpasta. Man skulle nærmere tro, at pengene var bedre brugt på at bedre ældreomsorg, billigere børnepasningen, kvalitet i folkeskolen og gode veje. Man kan trods alt ikke sammenligne en kommune med en tandpastatube.

 

Mere eller mindre social genopretning?

Godt at der i 2013 blev oprettet Børnehuse rundt om i landet. Det handler om social genopretning. Børnene og familierne får hjælp og aflastning. Alle forældre gør det så godt de kan, men for nogen er det svært. 

  Nu får myndighederne tal og fakta, som er nyttige i de fremtidige politiske prioriteringer. Men vi skal gå et skridt videre og hjælpe med forebyggelse. Alle børnenes opvækst og liv skal være fyldt med tryghed og tillid. Når den negative sociale arv brydes, skaber vi grundlæggende mere lighed i menneskers muligheder i livet. Derfor må en vi i gang med en ny indsats mod negativ social arv. En indsats, der er forebyggende og tænker i det hele menneske. 

Velfærdssamfundet

Vores velfærdssamfund skal bestå sin prøve på, hvordan vi kærer os om de, der har det sværest. Et samfund båret af solidaritet, næstekærlighed og omsorg – det er politik når det er bedst. 

Hvor er jeg ked af at læse om familien Mette og Glenn Halds situation.

Vi ved fra undersøgelser, at pårørende til psykiske syge er udsat for en øget risiko for belastningsreaktioner. Dette gælder såvel børn som voksne. Så giv dog familien den tiltrængte ro - inden de pårørende også bliver syge af situationen. Det vil til enhver tid også belaste kommunens økonomi – hvis det er der, fokus er? Om ikke andet fordi det har store menneskelige omkostninger.

Når rehabiliteringstemaet peger på endnu en afklaring, fordi de tror, der muligvis er en arbejdsevne og herved en mulighed for bedring på sigt (hvilket alle sikkert håber på), kan der bevilges en midlertidig fleksjobs- eller førtidspensionsbevilling. Der er efter 3 års arbejdsprøvning ikke grundlag for yderligere afklaring (som faktuelt kan klares på omkring 12 uger).

At begrunde denne form for sagsbehandling med fleksjob- og førtidsreformen er det samme som, da Paulus vaskede sine hænder ved Jesus korsfæstelse. Der er simpelthen ikke lovgrundlag for at ødelægge en familie. Stram op!

Jeg bliver så forbandet

Sociale problemer opstår i samspillet mellem mennesket og samfundet og skal løses dér. Vi må i gang med social genopretning.

Manu Sareen finder det trist, at der findes børn i Danmark, som ikke kan gå til gymnastik eller fodbold, fordi forældrene ikke længere har råd. Børn betaler prisen for forældrenes økonomiske hovedpiner, når de voksne har mistet retten til dagpenge og overgår til en meget lavere ydelse eller slet ingen (BT 15.dec 2014). 

Jeg bliver ikke trist – jeg bliver så forbandet. 

VKO og R har bevidst lavet regler, som byder børn stå på sidelinjen, i stedet for at være en del af de fællesskaber, som udvikler deres sociale evner.  Vi ved, at mange af disse børn betaler prisen som voksen i form af ringe uddannelse og dårligt helbred. 

VKO og R´s forringelser af dagpengevilkårene, der primært rammer FOA og 3F´s medlemmer, påfører flere familier sociale- og sundhedsmæssige problemer. Vi ved, at det før eller senere har høje menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

Disse højtlønnede politikere har helt bevidst valgt, at stemme for sociale- og sundhedsmæssige forringelser. De mener faktisk, at det er sundt for samfundet.

De selv sammen politikere vasker deres hænder og bliver ved med at fornægte, at der er tale om sociale problemer og ikke alene familiernes egne udfordringer.

Men det er og bliver sociale problemer. 

Du er ikke alene.

Den 15.1.2013 bragte JV en artikel om den nye frivillige rådgivning for borgere, der står i en situation, hvor et godt råd eller vejledning kan hjælpe. Jeg er med fordi, at i min optik bør vi handle på både individ- og samfundsniveau. 

I vores samfund er det blevet så let at føle, at det kun er os selv, der har problemer og ikke kan klare mosten. I en årrække er mange problemer blevet anset som personlige problemer. Det er ikke længere ”samfundets skyld”, men ”din egen skyld”.  Problemer handler dog ikke om skyld, og i de tilfælde det bliver udlagt sådan, har det store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.

Derfor er det vigtigt at huske på, at du ikke er alene, men at mange andre er i samme båd. Sociale problemer opstår i et samspil mellem samfund og individ og de skal forebygges og afhjælpes i et samspil.

Da jeg i sin tid valgte at blive politisk aktiv skyldes det min sociale indignation. Som socialrådgiver oplevede jeg handicappede, der ikke kunne få den nødvendige kompensation, syge som ikke kunne få garanti for et forsørgelsesgrundlag, og familier der ikke fik den hjælp de havde brug for, alt sammen fordi det økonomiske hensyn til samfundet vægtes tungere end det menneskelige hensyn.

Det bliver jeg vred over. Det er måden, hvorpå vi behandler hinanden og det samfund vi lever i som er vigtigst ... den barmhjertige samaritaner skulle nødig have levet forgæves.

Så lad os hjælpe hinanden.

Når angsten æder solidariteten.

Hvis vi ønsker et velfærdssamfund, hvor vi har mulighed for at undgå at leve i stadig angst for, at vores materielt gode liv pludselig skal smuldre på grund af en social hændelse, skal vi også forholde os til mennesket. Når antallet af ledige, der falder for dagpengeretten opjusteres, bør den første tanke være - hvordan hjælper vi alle disse mennesker?

Vores velfærdssamfund drejer sig ikke kun om penge. Det handler også, om medmenneskelighed og om hvad et godt liv er. Velfærdssamfundet er ikke noget, der er - det bliver til.

Vores velfærdssamfund er resultatet af mange års politiske kampe for at sikre et godt samfund at leve i. Et samfund hvis grundlæggende værdier er solidarisk finansiering, social tryghed og demokratisk indflydelse.

Så en ”nødvendig og rigtig” politik omhandler også respekt og fokus på vores ansvar for hinanden, og her er folkestyret et vigtigt element, herunder især nærdemokratiet, medindflydelse og medansvar.

Når vi alle kun er enkeltpersoner, bliver problemerne defineret og opfattet som personlige problemer. Og som enkeltpersoner står vi svagt.  Vi ender med, at komme syge på arbejde, acceptere overarbejde uden betaling og forringelse i arbejdsvilkår/miljø, acceptere forringelser af sygedagpenge- og dagpengereglerne. Vi accepterer at blive talt ned til og blive udhængt som ”svage”.

Solidariske kampskridt og sikkerheden i form af et velfærdssamfund er pludselig bare noget, der skete engang i fortiden. Angsten æder sjælen op. Og angsten for social deroute og angsten for at miste magten æder solidariteten.

 

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest

Er et ordsprog vi ofte benytter os af, men i forhold til dagpengedebatten kan hjælpen virke langt væk og sådan skal det ikke være. Så kære regering og kære folketingsmedlemmer lad hjælpen være nærmest dem, der trænger.

Mange lever i en situation i form af økonomisk uforudsigelighed. De står til at miste deres forsørgelsesgrundlag på grund af en lovændring foretaget af VKO samt R.

Vi må antage, at vores politikkere er kompetente og konstruktive mennesker, der i forhold til dengang de vedtog lovændringen, fandt det sandsynligt, at der var arbejde at få. Hvilket betyder, at lovændringen kunne have haft sin berettigelse.

Men virkeligheden blev en anden.

Der er ikke de nødvendige arbejdspladser – til trods for flere forsøg af den nuværende regering, hvorfor vores kompetente og konstruktive politikere, må samle sig og finder en ny holdbar løsning, der også virker i krisetider. 

DK2013

Lakridspiber, halal-kød & frikadeller, finanslovsforslag og borgerkrigen i Syrien.

Overskrifterne har dækket mangt og meget hen over sommeren, og de har berørt forskellige mennesker på forskellig vis. Men hvis vi tænker nøje efter, ved vi jo godt, at det alt sammen handler om ulighed og dens konsekvenser. Lad os løfte arven efter Peter Sabroe og atter sætte menneskets trivsels og sikkerhed i centrum - her i DK2013. 

Tag lakridspiben, der fik meget omtale. Der gik rygter om, at EU ville forbyde det danske ”slikklenodie” – Lakridspiben. Det fik selvfølgelige store som små op på barrikaderne for at forsvare – Lakridspiben. Begrundelsen for afskaffelsen af dette klenodie er formen. Lakridspiben er jo formet som en pibe. Debatten gik ikke på tilsætnings-, farve- og smagsstofferne, sukker, kalorier og det fakta at det er slik. Debatten gik alene på, at det er en genstand som børn og unge (voksne) kan lege eller insinuere, at de ryger med. Og rygning er jo ganske skadeligt. Der er stor ulighed i sundhed på netop dette område. Uligheden i sundhed alt for stor, og den enkeltes sundhedsstilstand afhænger i alt for høj grad af indkomst og uddannelse. Tobak er den væsentligste risikofaktor for livsstilssygdomme og for tidlig død. Og der er social ulighed i fordelingen af rygere. 13 pct. af danskere med en lang videregående uddannelse ryger dagligt, mens andelen af rygere uden erhvervsuddannelse er 22 pct. (kilde: Ministeriet for sundhed og forebyggelse, maj 2013).

Det interessante omkring debatten med lakridspiben, er at der tales om følelser for og imod lakridspiben – jeg ville foretrække, at vi begynder at tale om den ulighed i sundhed, der forekommer her i DK2013.

Halalslagtning og frikadeller, er selvfølgelig noget lig det samme som med lakridspiben – hvorfor var vi så mange, der enten forsøgte at nedtone eller ophøje problematikken? Følelserne fik nærmest frit løb fra begge sider. Hvis vi blot forholdte os konstruktivt til fakta – det meste kød bliver halalslagtet i DK2013 og mange institutioner serverer ikke længere frikadeller, som er lavet af svinekød. Så må vi jo konstatere, at der forekommer en ulighed i ”madkultur” her i DK2013.

Jeg vil – på lige fod med hestekødsproblematikken, foretrække at kunne købe kød på et oplyst grundlag. Og jeg vil foretrække, at vi via madkulturen på vores institutioner bidrager til mangfoldighed og større social lighed, her i DK2013.

Mantraet da jeg læste til socialrådgiver var ”social ulighed fører til social uro” – desværre er det jo temmelig tydeligt, når vi retter blikket mod Syrien. Mange kæmper i øjeblikket med livet som indsats, for at kunne blive betragtet som ligeværdige og ligestillet medborgere. De skræmmende billeder og reportager, derfra, må vi bruge til at huske på, at social ulighed handler ikke om bekvemmeligheder og status, men i den grad om menneskets og landets trivsel og sikkerhed.

Finanslovsforslaget er kommet på bordet og i aviserne og deslige, kan man læse at borgerene ønsker, at der bliver lavet aftale med ”den blå side” – det håber jeg ikke. Af den simple grund, at jo mere ”blå” den bliver jo større bliver uligheden.

 

 Læserbreve/debatindlæg omkring det Danmark som ikke er København:)

Folketingskandidaternes kaffeklub.

Når jeg som folketingskandidat for Socialdemokraterne i Esbjerg omegnskredsen sammen med partifæller vælger at deltage i ”kaffeklubben”, det omtalte ”oprør” i Odense, så handler det alene om interesse i det lokale demokrati, vores bysamfund og de sociale forhold.

Vi tror på, at det er dem som har skoen på, der ved hvor den trykker. Regeringens nedsatte dagpengekommission skal aflevere deres betænkning september 2015 og ”kaffeklubben” vil gerne medvirke til et godt resultat og bidrage med politiske løsninger, der bunder i virkeligheden

Alt andet har for store konsekvenser for mennesket og de mindre lokalsamfund.

Går Anni Matthiesen bodsgang?

Det lyder sådan, når Venstres MF’er i JV den 16.11.14 skriver om, hvordan Venstre hver eneste dag arbejder for at forbedre rammebetingelserne for landdistrikterne. 

Da de borgerlige havde magten og muligheden for at styrke landdistrikterne gennemførte de store sammenlægninger af kommuner og amter (strukturreformen, 2007). De mindre byer betaler prisen. Lokaldemokratiet har det svært. Der er blevet langt mellem borgerne, forvaltningerne og de politiske beslutningstagere. Papirvældet vokser, ribegenser er pludselig blevet til esbjergenser og på en måde fremmedgjort.

Også liberaliseringen af lukkeloven (2010) vedtaget af VKO og R forværrede situationen i landdistrikterne.  De store butikskæder har scoret kassen. De har konkurrencegevinsterne, holder næsten døgnåbent og støvsuger kundegrundlaget. De lokale butikker bukker under og udlån til forretninger/virksomheder i landdistriktsdanmark er blevet noget nær umuligt. Der er god grund til Matthiesens bodsgang.

 

Endnu en chance til de borgelige i Esbjerg byråd. 

Når nu Esbjerg, borgerlige byråd ”bøffede” deres medmenneskelige ansigt ved behandlingen af modtagelse af nye asylansøgere, er det da godt de får endnu en chance for at vise et anstændigt menneskesyn. Nemlig i forhold til behandlingen af Bramming Banegård og tilskud til, at der kan drives en socialøkonomisk virksomhed.

Det vil give mennesker, som ellers er blevet udstødt af andre, en mulighed for at genindtræde på arbejdsmarkedet under rimelige og værdige vilkår.

Det vil klæde selv ”de borgerlige” at tænke i medmenneskelighed og ikke fortsætte med at være udstødende i forhold til andre mennesker.  For I bedes huske på, at de udstødte kun er udstødt, fordi I vælger at udstøde dem.

Er Bramming en begyndende ”supersværm”?

Jeg så en aften en udseendelse omkring myrer, der lavede klynger af fællesskaber og blev til supersværme. Hver lille myre kan ikke ret meget, men sammen kan de ødelægge en computer, en bil, ja de kan nedlægge en hel lufthavn, fordi de har en høj kollektiv intelligens. Er Bramming en by, hvor borgerne sammen kan en hel masse?

Lørdag den 1. december gik turen, for mit vedkommende, til Bramming, dels fordi jeg syntes det er en dejlig by og min oplevelse af Kulturnatten var positivt, så jeg var nysgerrig efter, at opleve ”Jul i den gamle stationsby”, herunder også den gratis julefrokost. Og jeg blev ikke skuffet.

Den gamle stationsby summede af liv og glæde og mens jeg gik på gågaden, fik jeg indtryk af, at Bramming er en supersværm. Det er kun i fællesskaber, hvor forskelligheden opleves som en styrke, vi kan aktivere den kollektive intelligens, som i de store supersværme. Og den gamle stationsby formår at sætte borgernes kunnen, evner og ideer i spil i det store fællesskab.

Se det er kollektiv intelligens og på den måde skabes, der en mulighed for yderligere egnsudvikling, og mulighed for at øge turismen og erhverv.

Til næste år kan der sendes indbydelse til London, de elsker det Skandinaviske, det anderledes (fra livet i London) og ”Sara Lund sweaters”. Og mon ikke uldet fra Vadehavsfårene kan leve op til forventningerne?

Vi skal have fokus på udvikling og arbejdsmarkedet, så skal Bramming, Ribe og resten af Esbjerg Omegne nok blive Danmarks første supersværm. 

Sammen kan vi bare mere. Og det er udvikling.

At være en myre i Brammings supersværm

 – om min oplevelse ved L2013

I december 2012 skrev jeg et kort indlæg med overskriften ”Er Bramming en begyndende supersværm?” Indlægget blev bragt i Ugeavisen Bramming og var skrevet på baggrund af mine oplevelser ved ”jul i den gamle stationsby”, og tog afsæt i en udsendelse om myrer, der lavede klynger af fællesskaber og blev til supersværme. Hver lille myre kan ikke ret meget, men sammen kan de en masse, fordi de har en høj kollektiv intelligens.”

Ved L2013, som frivillig hjælper for Bramming IF og Boldklub, oplevede jeg så, at være en myre i en supersværm. En fantastisk oplevelse, hvor jeg erfarede, at mennesker også har de egenskaber, som de nævnte myrer. Når vi blot tør hjælpe hinanden for andres skyld.

Jeg deltog, fordi jeg blev ”forført”. I en artikel, i JV, hvori der blev efterlyst frivillige stod der, at Bramming IF og Boldklub gerne ville have mange hjælpere. For de penge, som foreningen ville modtage skulle bruges til, at flere havde mulighed for at deltage i sportslivet. Den form for solidaritet understøtter, min hverdagsvision om, at vi skal have et samfund, hvor det at dele med hinanden giver respekt og beundring.

Der blev lavet morgenmad og pakket madpakker til over 5.000 personer pr dag, hvilket i sig selv er en flot præsentation. Men der er også mindre eksempler på, hvor godt det fungerede, fx da jeg stod i madpakke-processen og min opgave var, at putte brød i poserne i den jævne strøm, som kom forbi. Lå der på et tidspunkt en udtrådt appelsin på gulvet, hvilket man jo nemt kan falde i. Jeg advarede dem, der gik forbi og min hensigt var, at tørre den op, når der lige var et ophold i den jævne strøm. Inden jeg nåede at se mig om, var den ubemærket tørret op.

Jeg beundrer og respekterer det velorganiserede koordinationsarbejde, der er lavet forud, de mange glade og flittige mennesker, der med stor lyst bidrog til, at fællesskabet blev omdannet til en stor supersværm.