Folketingskandidat Esbjerg Omegn/sydjylland storkreds
Jeg kan nu ydmygt, men også stolt kalder mig folketingskandidat for socialdemokraterne, og jeg vil gå til opgaven med krum hals. Tak for jeres tillid og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, så Esbjerg Omegn har en repræsentant i Folketinget.
Jeg vil være stabil, lyttende og ærlig i kontakten med jer.
Med mine 47 år er jeg et sted i livet, hvor jeg har rigtig megen viden og erfaring i min rygsæk. Jeg vil kunne hellige mig indsatsen fuldt ud, da de familiære forpligtigelser er yderst overkommelige.
Jeg tror på, at Folketinget skal afspejle folket – i modsætning til embedsværket, der skal bestå af specialister og eksperter. Jeg har levet et ret almindeligt familie- og arbejdsliv (socialrådgiver), med alt hvad det indebærer af op- og nedture. Jeg ved, hvad der skal til for at få en familie til at fungere og en arbejdsplads til at køre – også når udfordringerne tårner sig op.
Jeg glæder mig til samarbejdet og er helt sikker på, at jeg kan tilføre nyt. For min profil er en ”mangelvare” i storkredsen både i forhold til uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, alder og køn.
Folketingsmedlemmer er en slags tillidsfolk for danskerne. Det er så vigtigt, at der er nogen, der kan sætte sig i almindeligere danskeres sted, når der skal laves reformer. Det ser jeg som en folketingspolitikers fornemmeste opgave. Så det handler om, at være bindeled, være brobygger mellem kredsen, egnen, og Christiansborg.
På glædeligt gensyn
Abonner på:
Opslag (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar