Vi skal ”trække op” i stedet for at ”trampe ned”

Jeg har ofte overfor mine børn sagt ”Adel forpligter”, det er selvfølgelig ikke fordi vi er adelige her i vores hjem, men fordi det er en talemåde, som handler om, at vi hver især har en moralsk forpligtelse til at udvise en dannet adfærd eller være et godt eksempel for andre og det vil jeg godt lære og præge mine børn til.

Altså lære dem at have en adfærd som udviser respekt og medmenneskelighed, jeg vil gerne at mine børn er et godt eksempel for god social adfærd og jeg vil gerne at de drager omsorg for dem som har det svært.

Det har ikke været og er ikke nemt for mine børn. De har jo, desværre, ligesom mange andre blevet mobbet, provokeret og blevet behandlet med dis respekt. De har klaget deres nød herhjemme, men jeg kan ikke lovliggøre, at, hverken mine børn eller jeg selv, af den grund behandler andre respektløs, mobber eller ikke tager hensyn til dem der har det svært. Så derfor har jeg måtte sige til mine børn, at være barn af mig er som at være barn af adelen og ”adelen forpligter”.

Nogen gang er/har jeg lyst til at give op, fordi jeg kan se at mine børn lider/led. Det er svært som mor eller far at opleve dette. Afmagten giver frustrationer, vrede og lyst til at slå igen.

Men for mig handler det om mere og andet, end en almindelig forargelse over en syg kultur. Det handler om et moralsk forfald i samfundet.

For mine børn, børnebørn og efterkommer er ikke tjent ved at leve i et samfund, hvor en syg kultur bliver den herskende kultur. De fortjener, at leve i et samfund for mennesker trækker hinanden op, drager omsorg for hinanden og hjælper andre mennesker. Desværre er vi i ikke der, endnu, men jeg tror vi med fælles hjælp kan komme dertil. Og, ja, måske er det ved mine børn vi skal begynde – og det gør jeg så.

Men som enhver kompetent forælder vil jeg støtte dem, hjælpe dem og drage omsorg for dem – til at støtte andre, hjælpe andre og drage omsorg for andre, således, at vi i vores samfund tækker hinanden op.

Heldigvis oplever jeg, at jeg og min familie ikke er alene i denne kamp. Jeg oplever, at mange gerne vil bidrage og gør det.

Jeg har en tro på, at en dag, vil vi i vores samfund atter opleve en anden kultur. En kultur, hvor det er vigtigt, at vi i trækker hinanden op, hvor vi syntes om forskelligheden i fællesskabet og hvor vi respektere hinanden med de egenskaber og personligheder vi har.

Jeg håber, at mine børn ikke vil tie stille førend en ”trække op kultur” er opnået.

Min drøm er at mine børn og deres børn, vil opleve en stolthed i, at de har bidraget til en kultur, hvor vi mennesker trækker hinanden op.

Lad os rulle med den positive energi … så vi sammen opbygger et samfund der er værd for vores børn, vore efterfølger, at leve i.

Helle Due Buchvaldt