Når andre bliver trætte, bliver jeg ved...

Lad mig sige det med det samme – dovenskaben kommer over mig ligesom alle andre, men på nogle punkter er jeg en ”kriger”, fordi jeg ikke kan lade være

Når noget skal siges, så siger jeg det, om så hele verden hiver fat i mit skæg og siger, at jeg skal holde mund. Og om det så tager 1.000 år, vil disse ord nå dem de er beregnet til
Shams fra Tabriz, ca. 1245

Nogle mennesker er opvokset i familier, hvor fodbold, håndbold eller andet er blevet et kerneområde. For mig var det anderledes.

Igennem min barndom, har min mor ofte talt om, værdien i ”kæmp for alt, hvad du har kært” og den sætning har plantet sig til en drivkraft i mig. Min far har ofte talt om, vigtigheden i medmenneskelighed, respekt for mennesket og demokrati.



Måske er det derfor, at medmenneskelighed, respekt og demokrati er blevet min kamp her i livet. Jeg er for alvor blevet et kompromis af min mor, far og mine egne erfaringer igennem livet.
Jeg syntes kampen både er svær og let. Svær fordi den ofte bliver misforstået, fejlfortolket og stemplet som tossegod. Let fordi, det for mig er så simplet, det er som en selvfølge, at samfundet og mennesket på et hvert tidspunkt må kæmpe for dette – alt andet er meningsløst for mig. 
Jeg vil indskyde, at sport som fodbold og håndbold er svært for mig. Jeg kan simpelthen ikke få min fod eller hånd til at skyde bolden i mål. Dette til trods for, at jeg, jo, sigter helt perfekt. Med denne erkendelse in mente, må jeg, jo, også konstatere, at andre mennesker har det svært med at forhold sig til abstrakte begreber som medmenneskeligheden, respekten og demokrati – altså i forhold til værdiernes kerne.

Nu er jeg så heldig, at jeg har en mor, som i den grad aldrig har kunnet holde sin mund. Hun siger tingene som hun opfatter og tænker dem. Som barn og ung har jeg i den grad forbandet hendes evne og tænkt, hvis hun dog bare ind imellem kunne holde sin mund. Jeg har der imod altid elsket min fars evne til at reflektere og filosofere omkring de, for ham, overordnet værdier som medmenneskelighed, respekt og demokrati. Det har selvfølgelig heller ikke været så konfronterende som min mors ord.

Jeg er den dag i dag taknemmelig for, at jeg har ”arvet” begge mine forældres ”brændpunkter”. Jeg taler som min mor og filosoferer og reflektere som min far, og jeg er sikker på, at nogle mennesker tænker ”hvis hun dog blot ville holde sin mund …” eller ”hvad taler hun om?” når mine hjerneceller går i gang og min mund ikke står stille. Men, det er her jeg er i mit es, jeg vil tro, at håndboldspilleren Anja Andersen, havde det på samme måde da hun var på sit højeste – hun kunne blive ved og ved og ved. Hvem af os kan ikke forestille os den indre kraft hun havde i disse øjeblikke? Jeg kan godt. Ind imellem kan jeg fornemme den samme ”kampgejst” blot på andre områder.

Min bold og mit mål er noget andet. Og ”det andet” er lige så essentielt for mig. For hvis jeg mister dette vil det føles som jeg mister livet – mit liv. Så derfor må jeg blive ved, ved, ved – selvom nogen vil ønske at jeg holder min mund eller stopper.

En dag læste jeg et citat af ”en” Shams fra Tabriz, fra ca. år 1245 – det lyder således »Når noget skal siges, så siger jeg det, om så hele verden hiver fat i mit skæg og siger, at jeg skal holde mund. Og om det så tager 1.000 år, vil disse ord nå dem de er beregnet til«. Lige netop det citat gav mig sindsro og kampgejst. Eller nok nærmere ro til at kæmpe for ”min” kamp. Det citat giver mig mod, vilje og styrke til at forsætte og til at kæmpe for det jeg tror på.

Og jeg tror på medmenneskeligheden, respekten og demokratiet.
Jeg har valgt mine cirkler for at kæmpe for disse værdier. Cirklerne kan skifte, måske fordi jeg erfarer, at det ikke er muligt at kæmpe den vej, men kampen for mine værdier vil aldrig ændre sig. For mig er cirklerne midlet og værdierne målet. Og hvis jeg oplever, at der i cirklerne er en ”kamp for egen vindingsskyld” mister jeg respekten. Jeg syntes ikke det er troværdigt og jeg må derfor forlade cirklen eller prøver at lave det om.

Men jeg vil altid blive ved, ved med at kæmpe, ved med at holde ”fanen” højt, ved med at sætte ord på og ved med at tro på værdierne medmenneskelighed, respekt og demokrati – ligegyldigt hvad andre så må sige om mig. Fordi effekten af værdierne er vigtigt for mig og fordi jeg ikke kan lade være – det ligger i mine gener.

Helle Due Buchvaldt