Hjemme hos os bruger vi ikke gift eller andet ukrudtsmiddel, derfor er vores have et paradis for skvalderkål, mælkebøtter og padderokker. Min mand og jeg har valgt at være engageret i flere forskellige forhold, så som politik, foreningsarbejde og motion, så tiden til at bekæmpe de forskellige ukrudtsarter kan være knap.
Når hunden skal ud, solen skinner eller der er mild i vejret og jeg bevæger mig ud i haven, og jeg står og tager det ”kolde overblik” over havens tilstand, tænker jeg, ”giv op, det er håbløst. Du nåede det ikke sidste år, ikke i år og nok heller ikke de næste 5 år”, men alligevel, som en naturlov, bukker jeg mig ned og trækker, plukker og river ukrudtet op.
Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lade være!
Det er en indre drivkraft i mig, ligesom en naturlov inden i mig, som blot ikke har samme logik. Men lad os forestille os, at jeg lod være – hvordan vil det så ende? Pludselig ville blomsterne gå ud, bedene ville gå ud i et – alt sammen ville se ens ud og der ville ikke være nogen oplevelser eller farver i haven, blot skvalderkål, mælkebøtter og padderokker – nuancerne ville være væk.
Til tider syntes denne kamp håbløs – ligesom min kamp mod ukrudtet i haven, men hvis jeg opgiver, hvor er jeg så? Så vil jeg ende med at opleve menneskerne som ens, uden nuancer, ligesom min have ville ende. Jeg vil begynde, at tolke og dømme, antage og postulere uden, at blive beriget at den forskellighed mennesker har.
Når jeg går i min have, glædes jeg over de – ok, få blomster, jeg ser. Men hvad gør det? Jeg glædes hver dag, over de bede som er lykkes for mig, over de blomster, som pibler frem i løbet af foråret og sommeren. Jeg glædes over livets gang, årets gang og over livet.
På samme måde har jeg det, når det lykkes mig at behandle andre mennesker med respekt og behandle dem med ligeværd. Ja, jeg glædes over, at se mennesket forskellige nuancer, forskellige måde at anskue livet på og leve det på – for hvem siger at min måde er den rigtige måde? Og findes der en rigtig måde at leve liv på?
Jeg glædes over at blive beriget af andre mennesker og denne berigelse kan jeg kun få, når jeg behandler andre med respekt og ligeværd.
For mig er det samme glæde, som når jeg går rundt i min have. Jeg ved godt, at der er mange områder, der trænger til forbedring for at leve op til ”Bo bedre”, men sammen med blomsterne, træerne, græsset udgør skvalderkålen, mælkebøtterne og padderokkerne min have – min verden. Ligesom menneskerne på min vej udgør min verden. De forskellige mennesker giver mit liv nuancer. Så jeg vil blive ved. Blive ved med at kæmpe for, at vi alle har en ret til at være her på jorden og en ret til at blive behandlet med respekt og ligeværd. Alle har ret til en ligeværdig behandling. Det er en naturlov for mig.
Så hvad gør det, hvis du og andre kalder mig naiv? Tossegod? Uden sans for virkeligheden? Intet – det er blot en af nuancerne i mit liv – og jeg vil udvise dig respekt og ligeværd, ligesom alle andre mennesker. Og jeg vil kæmpe videre, som sidste år, i år og de næste 5 år frem. For 'Selv om jeg ikke er enig i dit synspunkt, vil jeg dø for din ret til at have det'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar