Læserbrev bragt i JV den 24.08.14
Fra Socialdemokraterne i Esbjerg Omegn, skrevet af Helle Due Buchvaldt, folketingskandidat og Kaj Emil Koman-Mejer, kredsformand
Skal en Bramming-Grindsted og Billund bane blive
virkelighed, så kræver det at sagen tages op af de respektive lokalråd langs
banen samt erhvervslivet, elevorganisationer, ældreorganisationer.
I stedet for en nedlæggelse af Grindstedbanen pr. 1.
september, er en renovering og en forlængelse af sporet frem til Billund er en
politisk og økonomisk fornuftig beslutning.
Det er et tiltag mod fraflytning fra byer og sogne såvel og
dermed et emne, der burde have tvær politisk interesse.
Den store togreform som skal sikre timetog mellem de største
byer er en landvinding og en slags ”tog-motorvej” men for at sikre det
maksimale udbytte, så skal beslutningstagerne også forholde sig til, at der
ligger meget land uden for trafikale hovedlinjer.
Således er den kollektive trafik en hjørnesten i danskernes
dagligdag, for alle og specielt for de som enten ikke vil have eller har råd
til en bil.
Siden kommunalreformen i 2007 har ”storbyerne” i de nye
kommuner nedlagt og samlet alt offentlig service i meget store enheder, ud fra
et ønske om synergi og samdriftsfordele. Om de politiske ønsker er gået i
opfyldelse er der sikkert mange holdninger til men fakta er, at borgere i mange
byer og sogne har fået længere til alting.
En klar optimering af investeringerne/skattekronerne er at
tænke de rejsendes behov helt fra start til slutning af rejsen. Kollektiv
transport skal være kendetegnet ved konkurrencedygtighed, tilgængelighed og som
et godt alternativ til bilen. En genåbnet Grindstedbane vil således kunne
booste den kollektive trafik i området. Lad os ikke kysse toget farvel.
Hej.
SvarSletVi skriver lige her, da det er en mulighed for at række ud til borgere i området.
Og måske enda lige netop de borgere der ville have mest gavn.
Grindsted har for nyligt holdt 100års jubilæum som jernbaneby. Og den eneste jernbane der er, er en der er groet helt til. Det ønsker vi at ændre på. Grindsted (Stenderup-Kroager, Starup-Tofterup, Agerbæk, Glejbjerg og Vejrup) skal igen på (Jernbane)Danmarkskortet. Grindsted og opland, skal have forbindelse til Billund og Vejle,samt være en del af Esjerg Nærbane. Det vil være til gavn for alle. Uanset om man skal på sygehuset, eller vidreuddanne sig (i Esbjerg). På arbejde eller til Legoland og Lalandia. Med en effektiv jernbane, er det attraktivt for unge at blive boende i Grindsted og de mindre byer langs banen og for nye familier at flytte til. Med en effektiv jernbane, kan f.eks. Grindstedborgeren være i Vejle på 45 min og Esbjerg 30 min (max) unden at være afhængig af bil. Og folk uden bil i f.eks Esbjerg kan være ved Billund Lufthavn, Legoland eller Lalandia på 40 min. Det kan en bus slet ikke leve op til. Mange i Grindsted og byerne langs banen er tvunget til at have 2 biler for at kunne pendle, da busserne ikke er et alternativ... med mindre man gider bruge flere timer hver dag på at pendle. Studier (jeg linker gerne til dem, hvis i vil se dem) viser at der er store gevinster på 4-8 % at hente alene på huspriserne, hvis der er en jernbane station i byen. Alene fordi det så er en mere attraktiv by at bo i. Så kære medborgere her i syd og sønderjylland, støt op om at vi kan få en effektiv jernbane. Og mindre og mere flexible busser til at betjene nærområderne samt bedre miljø. http://www.skrivunder.net/bevar_grindstedbanen På forhånd mange tak for støtten MVH Grindstedbanens Venner
Takker for kommentaren og beklager den sene respons. Send/sæt gerne link til undersøgelserne. Hermed et link til underskriftindsamlingen http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.skrivunder.net%2Fbevar_grindstedbanen&h=yAQHxUXQy
Slet