Her kan du læse min præsentation i forbindelse med mit folketingskandidatur

sagt på den ekstraordinære generalforsamling Socialdemokraterne Esbjerg Omegn 3. nov. 2012, Bramming.

Kære alle.

Jeg hedder Helle Due Buchvaldt, og jeg har valgt, at stille op som folketingskandidat, her i Esbjerg omegn. Jeg har fået 15 -20 minutter og dem vil jeg brug på at sige noget om, hvorfor jeg er her, hvem jeg er og hvad jeg kæmper for, fordi jeg finder det vigtigt, at I ved lidt om, hvad jeg står for. I dag, er det nemlig jer, der skal træffe et valg og I skal have mulighed for at gøre dette på et informeret grundlag. 

Jeg står her i dag, på grund af en fortvivlelse og bekymring over vores folkestyre. Vi har i 2011 den største afstand nogensinde mellem de folkevalgte og det folk, de repræsenterer. Det medfører et demokratisk underskud, som har store konsekvenser for vores samfund. Det velfærdssamfund, vi i fællesskab har kæmpet os til, og som skal sikre, at vi kan give en tryghed videre til vore egne børn og børnebørn.

Jeg står her, lige iblandt jer, og forsøger at løfte min del af ansvaret. For det nytter ikke noget, bare sidde og være bekymret – DER skal bidrages med hverdags- erfaringer og visioner.

Jeg er først og fremmest en kvinde, en mor, en ægtefælle, en veninde, en kollega, en borger og tip, tip, tip oldebarn af Jens Jensen fra Bramming, der har noget på hjertet. Jeg er tidligere hjemmehjælper, ufaglært tjener og i 2002 blev jeg uddannet socialrådgiver og har siden arbejdet som dette. 

Jeg er barn af en familie, hvor mine bedsteforældre afholdte ”lørdagsklub” – hvor min mor var en Rasmus modsat, min far kristen og temmelig småborgerlig og hans fætter, aktiv socialdemokrat. Vi mødes og diskuterede politik, og vi var sjældent enige, hvilket heller ikke var meningen. Men det var en selvfølge at vi havde ret og frihed til at have vores meninger, holdninger, værdier og en selvfølgelig, at vi indgik i dialogen. Og det er fortsat en selvfølge for mig.

Da jeg var ung var mine idoler, ikke en eller anden pop-stjerne, men Mother Teresa og Martin Luther King. 

Mother Teresa fordi hun var ydmyg, nærværende og solidarisk. Hun gjorde en forskel for dem der havde brug det. Martin Luther King fordi han kunne samle, mobilisere og få mange til at kæmpe for frihed, lighed og borgerrettigheder. Da jeg blev ældre og så filmen ”Kampen mod uretten” om socialdemokraten Peter Sabroe´s kamp for bedre vilkår for de udsatte blev jeg meget berørt. Så derfor, er jeg i dag er socialdemokrat og politisk engageret. 

For de af jer, som har læst Alkymisten, er jeg hyrden, der forholder mig til den virkelighed jeg lever i, og jeg erhverver min viden og visdom igennem livet og de oplevelser og erfaringer, der gives mig. For jeg kan og tør forholde mig til hverdagslivet. Og, hvis Jens Jensen ikke havde giftet sig med barnebarnet af smeden i Øster Starup og bosatte sig i Østjylland. Så havde jeg i dag boet ude på marsken, for som Saxo sagde (min egen fortolkning) ”de er vilde og voldsomme og kæmper for deres sag” og det passer udmærket til mig.

Der er nogle forhold, som jeg kæmper vildt og voldsomt for. I dag vil det handle om 4 punkter:

1.                         hverdagsvision for Danmark

2.                         demokratiet - folkestyret.

3.                         miljø og kultur

4.                         udvikling og arbejdspladser

Hverdagsvision for Danmark

For os socialdemokrater er betydningen af Frihed, lighed og solidaritet måske indlydsende, men vi må omskrive disse begreber til en forholdsvis simpel vision, som vi kan forholde os til i hverdagen. Ligesom, når min farfar skulle beskrive gode arbejdsforhold, da sagde han: ”du skal gøre dit arbejde godt og behandle dine kollegaer ordentligt”. Se det kan man forholde sig til.

Min hverdagsvision for Danmark er:

Vi skal trække hinanden op og synes godt om forskelligheden i fællesskabet, og vi skal respektere hinanden med de egenskaber og personligheder vi har.

Social status skal først og fremmest vurderes ud fra, hvordan vi behandler hinanden og hvor det at dele med andre giver respekt og beundring.

En leders indflydelse skal bero på personlig troværdighed, evne til at træffe de rette beslutninger, til at få folk til at samarbejde, og omsorgen for fællesskabet.

Jeg er glad for, at vi, socialdemokrater, nu har regeringsmagten, jeg syntes det var på tide, vi fik stoppet VKO. Men jeg er ikke enig i al den politik der føres – der er for mig, at se nogle huller som bør lappes, inden vi opnår hverdagsvisionen. 

Da jeg skulle genoptræne mit brækkede ben, sagde fysioterapeuten til mig: ”du skal gå som kronprinsessen i høje hæle. Styrk dit mellemgulv og dine ben vil gå af sig selv, hvad enten det er på brosten, sand eller græs”. Jeg skulle altså flytte mit fokus fra det dårlige ben til den del af kroppen som holder og styrer mine ben. På samme måde tænker jeg om Danmark og vores fremtid.

Hvis vi vil vende udviklingen bliver vi nødt til at vende blikket indad og turde tage de nødvendige opgør. Vi skal flytte fokus.

Vi skal have fokus på demokratiet -folkestyret.

Uden dette, vokser det demokratiske underskud. Politiken bliver uvedkommende for os almindelige danskere og ”demokratiet bliver blot et spørgsmål om afstemning mellem mere eller mindre kroniske lidelsesmønstre” som Hal Kock advarede imod.

Vi må huske på, at beslutningerne i øst, har store konsekvenser i vest.

For 25 år siden talte arbejderklassen Københavnsk – i dag taler den vestjysk. Arbejderne er nemlig ikke længere bosat i de københavnske forstæder - i dag bor de i Vestjylland. Men vores folketingspolitikere bor i København og ifgl Cevea er 64 procent af dem akademikere (7 % af befolkningen), så i dag har både politikerne og embedsmændene samme uddannelse, og de sidder med sammen blinde vinkler. Vores folketingspolitiker ved og forstår simpelthen ikke at levevilkårene er forskellige fra en læge i øst til en smed i vest.

”Bådsmanden” fra Kammerslusen, kan IKKE høre sin stemme på Christiansborg i København. Og det betyder, at vi almindelige mennesker ikke længere finder politikerne troværdige.

Af troværdighedsanalyse fra Radius Kommunikation okt. I år, kunne vi læse at politikere deler sidsteplads med spin-doktorerne de har en score på 2,3 – topscore er 5.

Vi ender med at dropper de politiske debatter og bliver det tavse flertal. Det betyder et pres på vores folkestyre. 

Der kan ses ved:

•                          Den sociale ulighed vokser og flere isolerer sig.

•                          Den økonomiske ulighed stiger.

•                          Den globale finansielle krise bliver ved og ved.

•                          Der mangler arbejdspladser til unge og ældre.

•                          Der er stigende behov for at passe på miljøet.

•                          Viden om vilkårene på arbejdsmarkedet er katastrofalt mangelfuld.

Hal Kock sagde, at ” Uden menneskelig vækkelse er demokrati en farlig ting”. Derfor er nærdemokratiet, vores livsnerve. Det er i vores nære samfund, i vores virkelighed. Interessen for politik bliver vækket.

Lad mig komme med et eksempel. Jeg har to nevøer, begge dejlige og vældige friske unge mænd. Deres hovedinteresser er fester, damer og så lige deres uddannelse – når det nu ikke kan være anderledes. De er ikke særligt interesseret i politik, men da deres morfars fætter, har været borgmester, under hele deres opvækst. Har de mødt ham, og hørt ham blive omtalt og deres interesse for lokalpolitikken, er blevet vækket af den, om end begrænset, men, alligevel nære relation og kontakt. Men udover mine dejlige nevøer, ser det sort ud.

Faktisk var deltagelsen i sidste kommune- og regionsvalg det dårligste i årtier; kun 65,8 pct. deltog - normalen er omkring 70 pct. 56 % af danskerne finder det demokratiske fællesskab aftagende. I Esbjerg var valgdeltagelsen, ifg KL opgørelser til kommunalvalget på 61,3 %. Og ifgl. Region Syddanmark på 54,3% til regionsråds valget. Så det kommunal- og regionale selvstyre skal styrkens, for det er vigtig, at beslutningerne tages AF borgerne.

Vi skal bryde den politiske rip-rap-rup effekt, hvor alle politikere ligner hinanden. Og vi er nødt til at begynde nedefra. Og det handler ikke om kompliceret teoretiske forståelsesrammer. Det handler om stærke relationer og tilstedeværelse. Vi skal simpelthen have et folkeligt oprør FOR demokratiet OG nærdemokratiet. 

Det betyder, at vi skal i gang med at styrke fællesskabet, i gang med at knytte bånd og bygge bro. Demokrati er gensidig forståelse, samtalen og respekt. Lige så simpelt og banalt, som det lyder, lige så slagkraftigt og effektivt er det.

Vi skal have fokus på miljø og kultur.

Jordens ressourcer rækker ikke til evig produktion i så høje og store mængder, som vi er blevet forvent med. Jeg vil ikke stå her og bilde jer ind, at jeg ved en masse videnskabeligt om miljø, for det gør jeg ikke og jeg vil ikke udgive mig for noget jeg ikke er. Så min viden omkring miljø handler, om min hverdag og mine egne erfaringer. 

Hjemme hos os bruger vi ikke gift i haven, så jeg ved godt at ukrudt trives, når det ikke bliver holdt nede. Vi lever efter forsigtighedsprincippet, som klart taler for en økologisk levevis, for jeg er af den overbevisning, at vores helbred og naturen har bedst af det. Personligt er økologi for mig ikke kun et spørgsmål om, hvad man spiser, men også hvordan vi passer på miljøet og jorden. Så vi forsøger også at prioriterer miljøvenligt rengøring, genbrug og bæredygtige løsninger som alternativ energi. Og jeg køber hovedsageligt lokalprodukter og meget gerne hjemmeavl, for jeg syntes ikke om, at et æble skal transporteres fra Sydafrika til Danmark, det forurener med alt den transport. Vi spiser ikke ret meget kød eller andet fra dyr, for dyr spiser så meget og dyrkning af foder, har konsekvenser for vores miljø. Og næste gang vi skal have en ny bil, så tror jeg vi køber en el-bil.

Men jeg er interesseret i at vide mere, for jeg ved miljøet har en stor betydning for vores samfund, for vores helbred og for vores fremtid. Så jeg syntes, at, ligesom fyrtårnet ved Vesterhavet, kraftigt lyser den mørke nat op, skal vores fokus på miljøet lyse op i en mørk tid.

På samme måde har jeg det i forhold til finkultur, hvor min viden er begrænset, men jeg ved, at det er vigtigt at vi holder fast i vores folkelige kultur. Så derfor er vi ofte rundt på museum, holder fast i traditioner og en gang, hvis jeg får råd, vil jeg da gerne have malerier på min væg. Men lige nu, har jeg det mine børn, har lavet i skolen, og det er jo også en del af vores kultur. 

Jeg er opvokset i en familie, der var aktiv i lokalsamfundet. Så jeg har været medlem af idrætsforeninger, været med min mor, når hun arrangerede byfest og bankospil. Og være med min far, når han som menighedsrådsmedlem var rundt til forskellige arrangementer. 

Nu ved jeg godt, at jeg lige har sagt vi ikke spiser meget kød, men det gælder ikke til jul. Her holder vi fast i traditionerne og spiser både flæskesteg og medisterpølse. Men da min mand er opvokset i den engelske kultur, har vi blandet vores traditioner og i stedet for and spiser vi kalkun.

Vi dansker, kan nemlig også prale af vores frisind.

Det er en festdag i dag, fordi vi har mulighed for at deltage i de demokratiske processer – en god og dejlig tradition – som vi skal være stolte af. Ligeså stolt som tårnet på Ribe Domkirke, der majestætisk når himlen. Og vi skal stolt arbejde på, at gøre den danske kultur trendy.

Vi skal have fokus på udvikling og arbejdsmarkedet.

Jeg så en aften en udsendelse omkring myrer, der lavede klynger af fællesskaber og blev til supersværme. Hver lille myre kan ikke ret meget, men sammen kan de ødelægge en computer, en bil, ja de kan nedlægge en hel lufthavn, fordi de har en høj kollektiv intelligens. og det er kun i fællesskaber, hvor vi syntes godt om forskelligheden, vi kan aktivere den kollektive intelligens, som i de store supersværme. Sammen kan vi bare mere. Og det er udvikling.

Esbjerg Omegn er en supersværm. Jeg læste Brammings lokalråds høringssvar til Esbjerg Kommune omkring nedlæggelse af Grindstedbanen. Hvor der foreslås, at bane benyttes som underlag for en cykel- og vandresti. Her står der, at det er ”En helt fantastisk mulighed for, at skabe en ny sammenhæng mellem den dejlige natur- og kulturområder og skabe en ny og sikker forbindelse mellem den perlerække af alle de gamle stationsbyer i området”.

Se der er kollektiv intelligens og på den måde skabes, der en mulighed for yderligere egnsudvikling, og mulighed for at øge turismen og erhverv. 

Jeg vil glæde mig til, at vi sammen går eller cykler på den nye sti, mens vi nyder naturen og den rene, friske luft. Og jeg vil ikke være den eneste, der finder det HOT. Min mand er med sit arbejde ofte i London og han fortæller, at beboerne i London, finder det skandinaviske HOT, de stræber efter det anderledes, naturen og kulturen – så lad os invitere dem herover som turister – og deres fodspor skal være i form af øget indtægter og flere arbejdspladser til området. 

Men jeg syntes ikke det er HOT, at vi har fået en kultur, hvor det handler om, at sidde på livets grønne gren, frem for at være den grønne gren. Vi er blevet grådige og egocentreret forbrugere med fokus på økonomisk tænkning, frem for at være solidariske samfundsborgere. Vi må i gang med at uddanne/udvikle danskerne, så vi atter har

Viden om de pligter som påhviler enhver borger i Danmark.

Viden om, at vi efter evne skal kunne arbejde sammen, om at pleje demokratiet og forskelligheden, uanset køn, hudfarve, handicap

Viden om, samfundets virkemåde, demokratiet spilleregler, almindelig dannelse og anerkendelse af mennesker der er anderledes.

Desværre er mange af vores sociale og økonomiske problemer og udfordringer skabt af den dominerende økonomiske tænkning. Lad mig nævne et par stykker: boligboblen og finanskrisen, arbejdsløshed og reducering af velfærdsstaten. Og mens cheflønningerne stiger, falder lønmodtagernes arbejdsvilkår, med sygdom til følge.Og så er det jeg bliver stødt, vred, oprørt og forarget - jeg bliver indigneret.

Ikke på de sygemeldte, ikke på udsatte og arbejdsløse, men på mig selv, mine fæller, på den tidligere regering. Og det er faktisk ikke nyt, jeg har prøvet det før. Det vil sige jeg kender til den følelse, der vækkes i mig, når jeg hører om syge eller arbejdsløse, der falder for dagpengeretten eller når nogen bliver udsat for diskrimination.

Vi har igennem et årti oplevet en stramning på dagpengeområdet, der gør livet svært for syge og arbejdsløse. Vi har oplevet, hvordan mistilliden til hinanden er vokset. Vi har været vidner til, hvordan fællesskabet og solidariteten er smuldret til fordel for egoismen og hvordan sociale problemer er blevet omdøbt og identificeret som personlige problemer. 60 pct. af danskerne mener ellers, at fælles løsninger på samfundets problemer er at foretrække frem for individuelle.

Jeg er indigneret på mig selv, fordi jeg anser mig selv som et politisk aktiv menneske, som socialarbejder, som et menneske der tager vare på mine medmennesker – hvorfor har jeg ikke råbt stop højt nok? Hvorfor jeg har fundet mig i, at mine medmennesker behandles således? Hvorfor har jeg ikke gjort noget mere?

Jeg er stødt på mine fæller. For hvorfor har vi ikke kunnet stå sammen og kæmpe hårdt imod de tendenser? Hvorfor har vi affundet os med at ”sådan er det jo”. Hvorfor har vi ikke været solidarisk med de andre?

Har vi glemt vores kampe for:

•                          Reel ligestilling og harmoni mellem mennesker?

•                          ligeværdighed?

•                          Respekten for vores forskellighed?

•                          Arbejdsmarkedets vilkår?

•                          Borgere med somatiske og psykiske lidelser?

•                          Folkestyret?

Har vi glemt at den tidligere regering faktisk igennem 10 år har arbejdet ihærdigt, på et opgør med, at vi dansker ønsker frihed, lighed og solidaritet med hinanden? Og jeg er indigneret på VKO fordi de vasker deres hænder og fralægge sig skylden og ansvaret for den mistroiskhed og mistillid, der præger Danmark og den danske lovgivning. Den danske lovgivning er blevet ganske omfattende. Fx er mængden af regler på dagpengeområdet er steget fra 421 sider i 1951 til 22.408 sider i 2010. 

Det betyder altså noget ift retssikkerhed, gennemskuelighed, demokratiet og folkestyret.

Jeg er glad for at vores socialdemokratiske regering ligger vægt på, at vi skal have en god tone og tale ordentligt om de mennesker der er uden for arbejdsmarkedet.

Men livet lønner ikke hensigter, kun handlinger og jeg forventer, at vores nuværende regering gør endnu mere ift dem der står uden for arbejdsmarkedet og jeg forventer at retssikkerheden styrkes!

Det gør mig stødt, at vi dansker ikke engang hjælper hinanden, er solidariske med hinanden, når nøden er størst. 

Kære socialdemokrater, kære Esbjerg Omegn, vi kan gøre det bedre! Så, ja jeg gerne vil være jeres folketingskandidat – og jeg vil

Opfører mig ærligt, pænt og åbent.

Være stabil og lytte til jer.

Holder fokus på vores trivsel og tryghed.

Arbejde for at bevare vores traditioner og kulturelle kendetegn

Bidrage til miljømæssige forbedringer.

Kæmper for alles forsørgelsesgrundlag og sundhed.

Trampe nye stier så mennesker udvikles og nye muligheder opstår.

Styrker nærdemokratiet, så stemmerne fra Kammerslusen kan høres i København 

Jeg har nu i ca 20 min sagt lidt om, at i stedet for, bare at sidde og være bekymret, står jeg, lige blandt jer. Fortalt lidt om, at vi skal holder fokus på Demokratiet, miljø, kultur, udvikling og arbejdsmarkedet. For på den måde kan vi knækket koden, så Danmark kan blive en supersværm bestående af frihed, lighed og solidaritet. 

TAK FOR JERES TID