”Magten tilbage til borgerne” handler om, at skatteprocenten skal ned på bekostning af omsorgen i vores velfærdssamfund.

læserbrev bragt i JV den 4.6.2014

Kommentar til Carl Holst (CH) og Esben Lunde Larsens (ELL) ”Vi skal have magten tilbage til borgerne” JV d. 31. maj 14.

Begrebet ”kærlighed” er, også, private følelser og derfor nemt fejlfortolket. Men debatten omkring hvilke værdier vores velfærdssamfund og herunder socialpolitikken skal varetages på er alvorlig. Samfundet skal ifgl CH og ELL give borgerne magt til at ”være sin egen lykkesmed”, men skal ikke give kærlighed og frihed. Pengene skal bruges til at sænke skatten. Så ”magten tilbage til borgerne” handler om, at skatteprocenten skal ned på bekostning af kærligheden i vores velfærdssamfund. Jeg er lodret uenig.

Læses Churchills ord i en socialdemokratisk sammenhæng, vil ”vi får et liv ud af det, vi giver” handle om solidaritet, medmenneskelighed og respekt for mennesket. 

De to Venstrepolitikere drager lighedstegn mellem den private kærlighed og kærligheden i samfundet, omsorg, som de ønsker, at fjerne fra velfærdssamfundet og socialpolitikken. For på den måde skaffe penge til skattelettelser. De påstår, at ”vi bliver ikke mere lykkelige af at blive passet og plejet – underforstået forsørget …”

Kærlighed i velfærdssamfundet er solidaritet, og kærlighed i Socialpolitikken er engagement. Borgerne skal føler sig ”set, hørt og forstået” af engagerede fagpersoner. Det er i dette felt ’bistandsklient bliver bankdirektør’.

Jeg antager, at den magt der skrives om, er i forhold til begrebet ”frihed”. Således frihed til at få magten (af samfundet) til at være sin egen lykkesmed. Men ikke frihed til at få kærlighed (af samfundet), da det if. CH og ELL er alene et familieanliggende, for ”Kærlighed hører til mellem venner og familie. At tro, at det offentlige skal fremme noget som helst i den retning er en fejlfortolkning af velfærdsstatens rolle” og ”denne varetagelse og kærlige omfavnelse fra det offentlige ønsker vi et klart opgør med”. Endvidere skriver de, at ”Vi skal sikre et vist minimum af ydelser …”, hvor argumentet for dette er, at det ”giver frihed og selvbestemmelse til den enkelte”.   

Når der laves kobling mellem lavere ydelser giver mere frihed er det sundt, at huske på en anden engelsk politiker George Savile, som skrev ”Den, som mener at penge gør alt, kan med rette mistænkes for at gøre alt for penge”. 

Lavere ydelser giver hverken mere frihed eller større selvbestemmelse til den enkelte. Det skaber blot mere fattigdom og større ulighed i samfundet.  Så ved vi, hvad Venstre vil – de vil sikre sine egne.