læserbrev bragt i JV den 4.6.2014
Kommentar til Carl Holst (CH) og Esben Lunde Larsens (ELL) ”Vi skal have magten tilbage til borgerne” JV d. 31. maj 14.
Begrebet ”kærlighed” er, også, private følelser og derfor
nemt fejlfortolket. Men debatten omkring hvilke værdier vores velfærdssamfund
og herunder socialpolitikken skal varetages på er alvorlig. Samfundet skal ifgl
CH og ELL give borgerne magt til at ”være sin egen lykkesmed”, men skal ikke
give kærlighed og frihed. Pengene skal bruges til at sænke skatten. Så ”magten
tilbage til borgerne” handler om, at skatteprocenten skal ned på bekostning af
kærligheden i vores velfærdssamfund. Jeg er lodret uenig.
Læses Churchills ord i en socialdemokratisk sammenhæng, vil
”vi får et liv ud af det, vi giver” handle om solidaritet, medmenneskelighed og
respekt for mennesket.
De to Venstrepolitikere drager lighedstegn mellem den
private kærlighed og kærligheden i samfundet, omsorg, som de ønsker, at fjerne
fra velfærdssamfundet og socialpolitikken. For på den måde skaffe penge til
skattelettelser. De påstår, at ”vi bliver ikke mere lykkelige af at blive
passet og plejet – underforstået forsørget …”
Kærlighed i velfærdssamfundet er solidaritet, og kærlighed i
Socialpolitikken er engagement. Borgerne skal føler sig ”set, hørt og forstået”
af engagerede fagpersoner. Det er i dette felt ’bistandsklient bliver
bankdirektør’.
Jeg antager, at den magt der skrives om, er i forhold til
begrebet ”frihed”. Således frihed til at få
magten (af samfundet) til at være sin egen lykkesmed. Men ikke frihed til
at få kærlighed (af samfundet), da det if. CH og ELL er alene et
familieanliggende, for ”Kærlighed hører til mellem venner og familie. At tro,
at det offentlige skal fremme noget som helst i den retning er en
fejlfortolkning af velfærdsstatens rolle” og ”denne varetagelse og kærlige
omfavnelse fra det offentlige ønsker vi et klart opgør med”. Endvidere skriver de, at ”Vi skal sikre et vist minimum af
ydelser …”, hvor argumentet for dette er, at det ”giver frihed og
selvbestemmelse til den enkelte”.
Når
der laves kobling mellem lavere ydelser giver mere frihed er det sundt, at
huske på en anden engelsk politiker George Savile, som skrev ”Den, som mener at
penge gør alt, kan med rette mistænkes for at gøre alt for penge”.
Lavere ydelser giver hverken mere frihed eller større
selvbestemmelse til den enkelte. Det skaber blot mere fattigdom og større
ulighed i samfundet. Så ved vi, hvad
Venstre vil – de vil sikre sine egne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar