her - kan du læse lidt om mine tanker omkring den nye sygedagpengelov
Efter
førtidspensionsreformen, fleks- og kontanthjælps reformen har mange, incl mig
selv oparbejdet en skepsis og mistro når det omhandler reformer inden for
beskæftigelsesområdet. Men når vi ser på sygedagpengereformen, er den så, så
dårlig? Eller handler det om, hvilke ”briller vi ser på den med”?
Når vi holder den nye sygedagpengelov op imod den tidligere,
er der faktisk sket forbedringer, så vi er på rette vej, vel vidende at
”træerne ikke vokser ind i himlen” og der er fortsat plads til forbedringer.
Men heller ikke ”Rom blev bygget på én dag”.
Sygedagpengelovens omdrejningspunkt er ”uarbejdsdygtighed”
og ikke som den gængse forventning, at man er rask. Det glemmer vi ofte,
velbegrundet, for når sygdom rammer os eller vores kære, er vi jo mest optaget
af om de bliver raske igen. Men spørgsmålet omkring syg kontra rask henhører
til sundhedsvæsnet og ikke social- og beskæftigelsesområdet.
Sygedagpengeloven handler om, forsørgelsesgrundlaget ud fra
en samlet vurdering af sygedommen og, hvordan den har indvirkning på
arbejdsevnen.
Med den nye lov, som træder delvis i kraft pr 1.7.14, finder
jeg, at det sociale sikkerhedsnet bliver bedre. Men selvfølgelig kommer det an
på implementeringen af reformen.
Her 7 punkter for, hvorfor jeg synes
det er en forbedring.
1.
Varighedsbegrænsningen afskaffes – førhen var
der ingen ydelse til dem, som ”faldt ud af sygedagpengesystemet”, det er der
nu. Det er en forbedring.
2.
Hvis man er visiteret til kategori 1, der
omhandler dem, hvor der forventes genoptagelse af arbejdet indenfor 8 uger, er
det op til den enkelt kommune at fastlægge hvornår og hvordan opfølgningen skal
finde sted, og hvad indholdet skal være (sdpl § 13b stk 2) – det er og bliver
en tillidserklæring til borgerne og kommunerne, hvilket er en forbedring i
forhold til tidligere mistillid til både borgerne og de ansatte ude i
kommunerne.
3.
Hvis man ved revurdering, af den samlede
situation ikke kan genoptage arbejdet skal der foretages en vurdering ift
forlængelsesmulighederne (§ 24 – syg mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder). Beskæftigelsesministeren Mette Frederiksen (MF) forventer at
op mod 75 % af denne målgruppen kan blive forlænges, primært efter § 27 stk. 2
og 3 – hvor stk 2 også omhandler manglende lægepapir – det er en forbedring, at
en så stor gruppe kan forlænges, i op, til henholdsvis 69 uger og 134 uger.
4.
Dem som er sygemeldt på grund af en alvorlig,
livstruende sygdom, kan forlænges jf. §27 stk 5, og i den forbindelse har MF i
bemærkningerne efter 1. behandling præciseret, at ”forlængelsesmuligheden ikke
kun skal være begrænset til personer med en sygdom i terminalfasen, men også
vil omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere
sygdomsfaser, dvs. personer, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen
vil få.” Ligeledes fremgår det af bemærkningerne i lovforslaget, at ”afgørelse
om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom
vil ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering af om der
foreligger en livstruende alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en
statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge og ikke
fra en lægekonsulent” – det er altså den læge, man har tilknytning og som
kender én, der kommer med vurdering der lægges til grund og ikke længere en
ukendt, aldrig mødt lægekonsulent. Det er en klar forbedring.
5.
De personer, der ikke kan få forlænget
sygedagpengene efter § 27, får, efter den nye lov, ret til et
jobafklaringsforløb og kan derved modtage ressourceforløbsydelse. Denne ydelse
er uafhængig af ægtefælle indtægt eller formue. Det vil primært være personer
med diffuse og komplekse problemstillinger, som førhen ”fald imellem to stole”
og hverken fik hjælp eller et forsørgelsesgrundlag – det er en klar forbedring
for denne målgruppe, der førhen var overladt til ingen hjælp.
6.
Hjælpen i Jobafklaringsforløbene er ligeledes
sikret ift fremtidige forsørgelsesgrundlag og forløbene skal tage udgangspunkt
i ”en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med
udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand”
(LAB § 68d stk 1). Borgeren skal have en koordinerende sagsbehandler og
rehabiliteringsplan, hvor der ved opfølgning skal genvurderes og ”et
jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år under forudsætning af,
at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom” (LAB §68d stk
4). Såfremt kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for LAB § 683 stk 1,
nr. 2 eller 3 (uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppe
for et nyt jobafklaringsforløb eller i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension) skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet – derved
sikres en individuel og helhedsorienteret hjælp, hvilket må siges at være en
forbedring.
7.
Lægekonsulentens magt afskaffes – det er da en
forbedring, som må glæde mange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar