Refleks i JV
Igen og igen hører vi partier fra
højrefløjen være ude med riven i forhold til kontanthjælpsmodtagerne og de
arbejdsløse – det må være på tide vi spørger; hvor fattige skal de fattige
være, for at være fattige nok?
Aktuelt påstår De Konservative, at par, der har børn og bor
sammen, får alt for lidt ud af at finde et arbejde, hvorfor der skal være et
større økonomisk incitament til at komme i arbejde. De Konservatives formand,
Lars Barfoed, ønsker derfor at sætte ydelsen ned med 20 procent. Det er værd at
bemærke, at ”Dansk Folkeparti er ikke afvisende” (Fagbladet 3F).
Fakta er, at kontanthjælpen har været konstant faldende, i 1980
gik 2,07 pct. af de offentlige udgifter til kontanthjælp i 1994 2,9 pct. i
2012. 1,62 pct. Og aktuelt kan 6.000 mennesker hverken få job eller støtte fra
det offentlige, som følge af VKO´s dagpengereform (Ugebladet A4). Så hvorfor
blive ved med, at hoppe på den ”and”, at hvis bare ydelsen er lav nok, så
kommer der flere jobs.
Kan det skyldes, at LB og de andre højrefløjspolitikere lever for
lagt fra den virkelighed, vi andre lever i? Folketingspolitikerne fra Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er de partier, hvor flest
bor blandt landets rigeste (Ugebladet A4).
Hvis kontanthjælpen sættes ned som foreslået vil det betyde, at en
børnefamilie, hvor mindst den ene af forældrene er på kontanthjælp skal leve for
ned til max 22.000 pr måned før skat. For grænsen for forsørgelsespligten
ligger nemlig på 2 x kontanthjælp.
Og hvilken stigmatisering der udvises af vores folkevalgte højrefløjspolitikere.
Kunne det tænkes, at der er andre forhold, der vanskeliggør tilknytning til
arbejdsmarkedet? At det handle ikke om dovenskab og at nasse på samfundet?
Fakta er, at nedsættelse af kontanthjælpsydelsen skaber større
fattigdom, hvilket medfører ringere sundhed, indlæring og sociale kompetencer. Alle
organisationer i DK som uddeler julehjælp og arrangerer ferieophold oplever en
fortsat stigning af ansøgere og har gjort det igennem den seneste årrække. Aktuelt
er antallet af langvarigt fattige danskere tredoblet på bare 11 år – det
betyder, at der i dag lever mere end 40.000 langvarigt fattige i Danmark -
heraf ca. 10.000 fattige børn (Rådet for Social Udsatte). Dette har store
menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.
Jeg spørg bare; er det, det værd? For hvor rige, skal de rige
være, for at være rige nok?