Jeg vil gerne være tossegod...

For mig er det en naturlov, at vi alle har ret til at være her på jorden, og at vi alle har ret til at blive behandlet med respekt og ligeværd. Derfor kæmper jeg for alle menneskers ret til at blomstre. Så kald mig bare tossegod...

Hjemme hos os bruger vi ikke gift eller andet ukrudtsmiddel, derfor er vores have et paradis for skvalderkål, mælkebøtter og padderokker. Min mand og jeg har valgt at være engageret i flere forskellige forhold, så som politik, foreningsarbejde og motion, så tiden til at bekæmpe de forskellige ukrudtsarter kan være knap.

Når hunden skal ud, solen skinner eller der er mild i vejret og jeg bevæger mig ud i haven, og jeg står og tager det ”kolde overblik” over havens tilstand, tænker jeg, ”giv op, det er håbløst. Du nåede det ikke sidste år, ikke i år og nok heller ikke de næste 5 år”, men alligevel, som en naturlov, bukker jeg mig ned og trækker, plukker og river ukrudtet op.

Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lade være!

Fattigdom – har følgevirkninger!

Inderst inde skammer jeg mig over debatten om fattigdom. Og ja, jeg kan ”brække mig” i forlængelse af denne skam. Så det at ”brække sig” er én ting jeg har tilfældes med MF Joachim B. Olsen – for jeg er ingen kuglestøder og har ingen fine titler i dette

Et klogt menneske sagde engang ”Selv om jeg ikke er enig i den herres synspunkt, vil jeg dø for hans ret til at have det ” sådan har jeg også i forhold til Joachim B. Olsens synspunkt. For det styrker Danmark og vores demokrati at vi har forskellige holdninger og det respektere jeg fuldt ud.

Det forhindrer mig dog ikke i at have en anden holdning, en anden opfattelse og en anden måde at tackle problemerne på. Min begrebsforståelse i forhold til fattigdom er afvigende i forhold til ”bræk mig” forståelsen.

Vi brækker os over to forskellige ting! Jeg brækker mig over Joachim B. Olsens udsagn og han brækker sig over min holdning til fattigdom.

Inderst inde... er vi store og små...

Længe leve forskelligheden

Er sandheden ikke i virkeligheden, at vi mennesker – både du og jeg - først og fremmest har brug for omsorg og brug for, at vi hjælper hinanden? Er det ikke netop i omsorgen, i kærligheden og i respekten, at vi mennesker vokser, gror og udvikler os, både som givere og modtagere?

Den spanske maler Picasso har engang sagt, at der blandt mennesker er langt flere kopier end originaler.

Jeg tænker, at vores tendens til at leve som kopier af naboerne skyldes, at vi er så bange for at skille ud ud fra mængden.

Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at leve op til andre menneskers forventninger.

Vi skal have respekt for vores medmennesker

Lyt med, når skønne Aritha Franklin kræver 'RESPECT'