Jeg tænder mit lys for demokratiet
I denne mørke tid, tænder vi ofte et lys, gerne for at gøre det en
smule ”hyggeligt”. Hver gang jeg tænder et stearinlys, tænker jeg på noget, som
er sket, et dejligt minde eller noget jeg ser frem til skal ske. Denne jul vil
jeg mindes 100 år bagud og jeg vil tænke 1 år frem.
1915 var året, hvor Grundloven blev ændret. Faktisk var det først
ved denne grundlovsændring, demokrat rigtig blev indført. Inden da havde de ”fem
F’er” - Fruentimmer, Fjolser, Forbrydere, Folkehold (tyende) og de Fattige –
ikke stemmeret. På den måde kunne de arbejdsløse, studerende og ældre heller ikke
stemme.
Jeg synes, det er godt, at folket fik stemmeret. Et gode vi har
tilkæmpet os gennem generationer, og som vi må kæmpe for at bevare, for
folkestyret er ingen selvfølge. Prøv at lave en søgning på internettet omkring
”fratagelse af stemmeretten” – det er skræmmende læsning.
Jeg vil dog også tænke på mine personlige forhold. 2015 er året
hvor mine sønner bliver henholdsvis 20 og 30 år. De ville ikke kunne stemme for
100 år siden. De er nemlig studerende på SU. Jeg fylder selv 50 år. Det er jo
ikke noget særligt, men for mig bliver det noget helt særligt. For når jeg fylder
år, har vi haft folketingsvalget. Mit første valg som folketingskandidat og det
er noget ganske særligt for mig.
Jeg håber, 2015 også bliver et særligt år for dig, at du denne jul
har gode minder eller særlige fremtidsønsker, at tænke på når du tænder dit lys. Om ikke andet kan du tænke på,
at jeg vil kæmpe for, at vi i Danmark kan bevare vores dejlige demokrati.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar