torsdag den 2. oktober 2014

Alle kan få snue …


Nu nærmer efteråret sig, skoven bliver gylden og vejret bliver koldere!  Når vinden bider i kinden, kan vi alle nemt blive forkølede og få bihulebetændelse o. lign. Sygedomme som kræver lægebesøg og behandling. Mængden af sygdom er desværre skævt fordelt. Nogle er mere syge end andre.





Lad ikke Dankortet bestemme …
For tænk hvordan vores hverdag vil være, hvis kun de, som har råd, kan få lægebehandling? 

Sygedomme som forholdsvis nemt kan behandles, vil ikke blive behandlet. Vores almene helbredstilstand vil forringes, og uligheden vil vokse. Måske vil vi endda begynde at udstøde dem, som er blevet ramt af en sygdom i angst for at blive smittet.



Jeg foretrækker sundhedskortet (vores sygesikringsbevis) …
Ikke fordi jeg er hyppigt syg – men fordi jeg gerne vil være solidarisk med dem, der er det. Jeg ønsker nemlig ikke et Danmark, hvor kampen om at være sin ”egen lykkesmed” tager til. Jeg ønsker et solidarisk Danmark.




 Den fri og lige adgang til sundhed er hjerteblod for Socialdemokraterne!  

Vil du fremover betale med dit Dankort eller dit Sundhedskort (sygesikringsbevis) ved lægebesøg? Det må du spørge dig selv om, inden du sætter dit kryds ved næste Folketingsvalg. Jeg er ikke i tvivl!