Så er det af med fløjlshandskerne
og på med arbejdshandskerne – for jeg er indigneret – altså vred, oprørt og forarget,
IGEN!
Jeg er indigneret. Ikke på Johnny. Ikke på hans fæller, ikke
på udsatte og arbejdsløse, men på mig selv, mine fæller, på V og DF. Det er
faktisk ikke nyt, jeg har prøvet det før. Det vil sige jeg kender til den
følelse, der vækkes i mig, når jeg læser ”Johnny den kræftsyge-stodder´s” blog.
Jeg har arbejdet sammen med den følelse det meste af mit arbejdsliv som
hjemmehjælper og socialrådgiver.
Vi har igennem et årti oplevet en stramning på sygedagpenge
området, der gør livet svært for syge. Vi har oplevet, hvordan mistilliden til
hinanden er vokset. Vi har været vidner til, hvordan fællesskabet og
solidariteten er smuldret til fordel for egoismen og hvordan sociale problemer
er blevet omdøbt og identificeret som personlige problemer.
Jeg er indigneret på mig selv, fordi jeg anser mig selv som
et politisk aktiv menneske, som socialarbejder, som et menneske der tager vare
på mine medmennesker – hvorfor har jeg ikke råbt højt nok? Hvorfor jeg har fundet
mig i, at mine medmennesker behandles således? Hvorfor har jeg ikke gjort noget
mere?
Jeg er indigneret på mine fæller. For hvorfor har vi ikke
kunnet stå sammen og kæmpe hårdt imod de tendenser? Hvorfor har vi affundet os
med at ”sådan er det bare? Hvorfor har vi ikke været solidarisk med de andre?
Og jeg er indigneret på V og DF fordi de vasker deres hænder
og fralægge sig skylden og ansvaret for den mistroiskhed og mistillid, der
præger Danmark og den danske lovgivning.
Har de glemt, har vi glemt, at de faktisk igennem 10 år har
arbejdet ihærdigt på en værdikamp, et opgør mod at vi dansker er solidariske
med hinanden?
I Danmark er vi ca 5.581.000 indbygger og vi kan ikke engang
hjælpe hinanden, være solidariske med hinanden, når nøden er størst – det gør
mig indigneret. Danmark vi kan gøre det bedre!
Du kan læse om Johnny og hans blog her:
Du kan læse om Johnny og hans blog her:
